Kronprins Frederik holdt sig på sikker afstand af hesten, da han smilende ledsagede Mary på Heslegård Sportsrideklub (Foto: Kristine Ulsø Olsen)
Frederik aftjente sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i 1988 og har en stor viden om, hvordan man håndterer heste (Foto: Kritine Ulsø Olsen)
En glad kronprinsesse Mary modtog fortjent præmien for sin og Edemans førsteplads (Foto: Kristine Ulsø Olsen)
Kronprins Frederik brugte Marys iPhone med Mickey Mouse-cover til at filme præmieoverrækkelsen. Bag ham ses kronprinsparrets gode ven Ulrich Trolle, der sælger rideudstyr (Foto: Kristine Ulsø Olsen)

Mary vandt sin dressurdebut: Stolt Frederik støttede hustruen

Kronprinsesse Mary fortsatte søndag sin imponerende debutrunde på de danske dressurbaner, og Frederik var lige bag hende hele vejen.

For tre uger siden fik kronprinsesse Mary en fjerdeplads i programmet MB0 ved stævnet i Frederiksværk Rideklub med hestene Wasabi og Edelman, og i søndags fortsatte hun de gode takter i Helsinge. Her blev det til en førsteplads med den brune vallak Edelman ved Heslegård Sportsrideklubs distriktsstævne i dressur.

Ifølge sitet ridehesten.com gennemførte kronprinsessen programmet med stor sikkerhed, og kun en enkelt fejl gjorde, at dommeren ikke kunne give en højere karakter. Ved stævnet i Frederiksværk var prinsesse Isabella med for at hjælpe sin mor med hestene, men i weekenden var det kronprins Frederik, der var med som støtte og hjælper. Han sørgede både for at filme ved præmieoverrækkelsen og hjalp med at sadle Edelman af efter det flotte ridt.

LÆS OGSÅ: Droppet af 'Landmand': Nu har hun fået en kæreste

Kronprinsfamilien bor fortsat i Kancellihuset i Fredensborg og har her fået genetableret slottets oprindelige ridebane fra 1720. Det betyder, at kronprinsessen blot kan gå ud af hoveddøren for at træne dressur med hestene. Akkurat som kronprins Frederik har Mary redet hele livet. Som ung red hun i Australien den dressuragtige disciplin red hunting, så hun har ikke skulle starte helt fra bar bund da hun kastede sig ud i sin nye sport.

LÆS OGSÅ: Lykkelig Christiane: Jeg kan ikke vælge!

LÆS OGSÅ: Linse åbner op: Sådan går det med kærligheden