Mary taler ud om at fylde 50: Ramt af overgangsalder

Alderen har givet kronprinssse Mary en følelse af at være blevet et mere helt menneske.

Tiden kommer aldrig tilbage, så det gælder om at få det bedste ud af den. Det har kronprinsesse Mary som alle andre lært på godt og ondt, og i forbindelse med sin 50-års fødselsdag gør kronprinsesse Mary i en række interviews status over sit liv.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Tvillingerne i byen med mor

Her fortæller hun om sit lykkelige ægteskab med kronprins Frederik, sorgen over at prins Christian er flyttet hjemmefra, den spændende opgave som kronprinsesse, der skal forberede hende på fremtiden som dronning, og ikke mindst de fysiske forandringer, hun som kvinde oplever midt i livet.

For selvom hun hele livet har dyrket sport og motion, kan hun mærke alderen snige sig ind på hende i form af små skavanker. Da pandemien ramte Danmark, begyndte hun igen at ride, og nu har hun også tilføjet styrketræning for at modvirke dem.

LÆS OGSÅ: Tvillingernes søde gestus: Vincent og Josephine hyldede Mary 

At være fysisk aktiv giver kronprinsesse Mary mentalt overskud, så hun kan være noget for andre.

– Jeg finder ro i mig selv, når jeg er aktiv. For eksempel når jeg løber eller rider. På løbeturen kan jeg lade tankerne flyve eller finde svar på noget, jeg har gået og spekuleret over. Ridning og det at være omkring hestene i stalden, i skoven, i folden giver mig en følelse af at være tæt på naturen. Omkring hestene glemmer jeg alt andet. Det er en slags meditation for mig – et sted hvor jeg får ny energi og slapper helt af, fortæller hun i et interview med Eurowoman.

At fylde 50 år er ikke noget, hun har gjort sig mange tanker om, men hun synes, at tiden er gået hurtigt, og at livet er dejligt.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Mary i sit livs form

– Men alderen har også givet mig en grundlæggende følelse af at være blevet et mere helt menneske. At hvile mere i mig selv. At turde mere – for eksempel kaste mig over nye interesser og udfordringer. Eller at sætte ord på noget mere personligt, som der ikke bliver talt særlig meget om. Nemlig det, jeg begynder at mærke på egen krop – overgangsalderen og de store indvirkninger faldet i østrogen har på kvindekroppen.

Gennemsnitsalderen for menopause i Danmark er cirka 52 år, men den strækker sig mellem 45 og 55-års alderen. Blandt de gener, som mange kvinder oplever, er blandt andet hedeture, søvnløshed, hjertebanken og blødningsforstyrrelser.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-deltager klar som ‘Vild med dans’-vært

– Det er svært at gennemskue den tilgængelige information, og jeg kan forstå, at der ikke er forsket meget i overgangsalder. Men sådan en viden har vi alle – kvinder og mænd – brug for, slår kronprinssse Mary fast overfor Eurowoman.