Martin forlader 'X Factor'-Mia

Får bookmakerne ret, kan kæresteparret ikke længere følges ad i konkurrencen.

Med kun seks deltagere tilbage, der alle har et højt niveau, begynder det at blive svært at sortere dem fra. Alligevel ser det ud til, at det i aften er Martin  fra Lolland, der må forlade konkurrencen. Sådan lyder vurderingen fra Danske Spil.

- Statistikken siger, at VKation ryger ud, fordi de var i farezonen sidste uge, men statistikken siger samtidig, at den sidste gruppe ikke ryger før det 5. liveshow, og det er først næste uge, så derfor er det svært at sige, om VKation ryger denne gang, siger Danske Spils oddsansvarlige, Peter Emmike Rasmussen, og uddyber:

- Både VKation og Martin ligger tæt til henholdsvis odds 2,40 og odds 2,90 på hvem der ryger ud, og Morten og Samanta Gomez følger efter. Martin synger stadig rigtig godt, men han er stadig ikke nået ud over scenekanten, og 'X Factor' er et popularitetsprogram. Der skal ikke meget til, før de står i Farezonen.

LÆS OGSÅ: Kærestesorger i ‘X Factor’

Jo lavere odds, jo højere sandsynlighed for at ryge ud, og Martins chancer for at blive i konkurrencen er derfor under alle omstændigheder ikke gode.

Anden halvdel af 'X Factor'-parret, Mia, står til gengæld ret sikkert med sine 20,00 og behøver, hvis man skal tro på bookmakerne, ikke bekymre sig før finalen. Ifølge oddsene er hende og Chili nemlig langt foran de andre.

Du kan se oddsene for alle aftenens deltagere herunder:

VKation - 2,40

Martin - 2,90

Morten Nørgaard - 5,00

Samanta Gomez - 6,75

Mia - 20,00

Chili - 30,00

Kilde: Danske Spil.

Du kan se, om det bliver Martin, VKation eller en helt tredje deltager, der må forlade aftenens liveshow, når Danmarks Radio sender 'X Factor' kl. 20:00 på DR1.

LÆS OGSÅ: 'X Factor’-Martin: Mia er den første, jeg virkelig har elsket

LÆS OGSÅ: Nyt ‘X Factor’-par: Sådan blev vi kærester

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.