Mark Bøgelund fra 'Ex on the Beach': Mit nytårsforsæt er, jeg skal igang med min træning igen. Jeg satser på at køre hårdt på og stille op i fitness konkurrence i april måned. (Foto: Lykke Buhl)
Mark Bøgelund fra 'Ex on the Beach': Mit nytårsforsæt er, jeg skal igang med min træning igen. Jeg satser på at køre hårdt på og stille op i fitness konkurrence i april måned. (Foto: Lykke Buhl)

Mark Bøgelund vil tilbage på skærmen: Dette program vil jeg fandeme gerne

Selvom realitystjernen snart skal være far for tredje gang, så sætter det ikke en stopper for flere realitydrømme.

Vi stiftede første gang bekendtskab med den blonde amagerdreng i 2015, da han medvirkede i den sidste sæson af 'Big Brother'. Kort efter begav han sig ud på 'Robinson Ekspeditionen' sammen med 'Paradise Hotel'-vinder Monique von Appen, som uvidende bar hans barn under det barske forløb.

Tre år og to børn senere dukkede Mark Bøgelund op på stranden på Mauritius i' Ex on the Beach' sæson 2, hvor han nød opholdet så meget, at han allerede året efter var tilbage i luksusvillaen til druk, sex og drama. Her mødte han moderen til sit kommende tredje barn, Sarah Amalie Kristiansen, som han venter barn med om blot få uger.

Mark Bøgelund er altså en garvet realitydeltager, som før har bevist, at hverken graviditet eller børn kan sætte en stopper for hans eventyrlystenhed. Og ganske rigtigt, så er realitystjernen langt fra færdig med livet i rampelyset.

LÆS OGSÅ: Irina Olsen: Jeg har stadig svært ved at finde balancen

-  Jeg har jo prøvet det nogle gange efterhånden, men jeg har sagt til Sarah, at jeg sindssygt gerne ville være med til 'Robinson' endnu en gang, hvis jeg fik muligheden for det, fortæller han i 'Sladderkongens' podcast.

Selvom Mark klarede klarede den hårde ekspedition fint med en 13. plads ud af 24 deltagere, så mener realitystjernen nu altså stadigvæk, at kan har til gode at bevise sit værd.

- Jeg ville gerne have gjort det lidt bedre, så 'Robinson' det vil jeg fandeme gerne igen. Jeg håber virkelig, at Kjeldbjerg (programmets vært, red) lige tager den til sig, for han ved også godt, at jeg gjorde det godt, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Nikita Klæstrup vil ikke have børn: Stop med at spørge mig

Meget forskellige programmer

Af de programmer, han har deltaget i, er Mark ikke i tvivl om, hvad han helst ville prøve igen. Han er dog taknemlig for alle oplevelserne, som han fortæller var meget forskellige.

- 'Big Brother' var sådan starten på det hele. Jeg var 19 år gammel, og det syntes jeg jo var super fedt. Men det var så langt væk fra noget af det, jeg har prøvet efterfølgende. Det var jo bare at være lukket inde i et hus i Skovlunde. Så kommer jeg til Fillipinerne året efter, hvor det bare er fuldstændig hjernedødt. Altså du kender ikke et øje, du sidder på en øde ø, og det gælder bare om at overleve fra dag til dag. Og så ryger du til 'Ex on the Beach', hvor alt bare er modsat. Det er bare ren luksus, og der får du det hele serveret, fortæller Mark og fortsætter:

- Jeg har prøvet 'Ex' to gange, men af alle de ting så ville jeg helst tage 'Robinson' en til gang. Det er fedt, lyder det fra den friske amagerdreng, som drømmer om at bosætte sig i Køge med sin kæreste Sarah Amalie og deres kommende datter.

LÆS OGSÅ: Camilla og Amandas råd: Sådan får vi god selvtillid

LÆS OGSÅ: WOW! 'Vild med dans'-vært og kæresten køber villa til 31,5 millioner