Maria ude af 'Paradise Hotel': Det var en forfærdelig måde at ryge ud på
I aften blev det Marias tur til at tjekke ud af det luksuriøse hotel
Det var et svært valg for Mathias, da han i aftenens afsnit af 'Paradise Hotel' skulle vælge mellem Julie og Maria, som begge var i hans gruppe. Julie blev dog den heldige, og Maria måtte vinke farvel til drømmen om at blive årets 'Paradise'-vinder. Og det ærgrer hende.
- Jeg synes, at det var en forfærdelig måde at ryge ud på, fordi Julie, Mathias og jeg havde det rigtig godt sammen derinde, og det var et uretfærdigt valg for Mathias at skulle stå med, så det var ikke særlig fedt, siger Maria til Realityportalen.dk.
- Det var rigtig træls at ryge ud så hurtigt, men jeg vidste, hvad jeg var gået ind til, så jeg skulle bare lige sluge det, fortsætter hun.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Caroline: Derfor skrev jeg, at Michelle var billig
Mathias og jeg er stadig venner
I aftenens afsnit lover Mathias, at han vil vælge Maria. Alligevel falder valget på Julie til aftenens parceremoni, og det skuffer Maria. I dag har hun dog lagt det bag sig.
- Jeg havde det selvfølgelig ikke særlig godt med, at Mathias smed mig ud, men jeg bærer ikke nag overhovedet, og den dag i dag er jeg stadig venner med Mathias og snakker stadig med ham, forklarer Maria og afslutter:
- Det har været en utrolig fed oplevelse at deltage i 'Paradise Hotel', og det er noget, som alle burde opleve. Man knytter bånd rigtig hurtigt dernede, og faktisk er det næsten ikke noget, som man kan beskrive med ord.
Se billeder af Maria øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Patrick: Sådan har jeg det med Michelles jalousi
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser