Maria og Geggo efter skænderi: Derfor kunne vi ikke enes
Maria og Geggo ser meget forskelligt på, hvorfor de ikke kunne enes i 'Et ton cash'. Læs deres forklaringer her.
I aftenens afsnit af 'Et ton Cash' endte de to divaer, Maria Hylleberg og Stephanie 'Geggo' Christiansen, i et skænderi. Men de to realitybabes har hver deres forklaring på gnidningerne imellem dem.
- Vi ligner hinanden rigtig meget, siger Maria og uddyber:
- Vi er begge to meget frembrusende, og vi vil begge have vores vilje.
- Og der er altså kun plads til én alfakvinde, konstaterer hun.
Geggo er dog ikke enig i, at forklaringen på hende og Marias uoverensstemmelser er, at de ligner hinanden.
- Maria og jeg kom galt ind på hinanden lige fra begyndelsen, fortæller Geggo og fortsætter:
- Jeg synes, Maria manglede situationsfornemmelse, og at hun konstant hævdede sig selv som den bedste, fortæller Geggo.
LÆS OGSÅ: Stolle fortryder: Vi skulle have kæmpet
Hævn
Skænderiet imellem Geggo og Maria opstod umiddelbart efter, Geggo havde valgt at nominere Maria til duel.
- Jeg vidste udmærket godt, at Geggo ville nominere mig, siger Maria, som dog ikke køber Geggos begrundelse for nomineringen.
- Geggo nominerer mig ikke, fordi jeg hypede mig selv for meget. Geggo ville have hævn, fordi jeg, ugen før, havde nomineret både Stolle og Martin, fastslår Maria.
Og Maria har tildels ret.
- Jeg var 100 procent besluttet på at nominere Maria, fortæller Geggo og fortsætter:
- På den ene side var det fordi, hun satte Stolle og Martin op imod hinanden. Og på den anden side var det fordi, hun på det tidspunkt var møgirriterende og uden situationsfornemmelse, fortæller Geggo.
LÆS OGSÅ: Behrad om ‘Et ton cash’-exit: Måske ryger jeg ikke helt ud
Hvem løj?
Dét, som udløste skænderiet imellem de to stærke piger, var, at Maria mente, at Geggo havde brudt et løfte ved at nominere hende.
- Geggo havde lovet mig, at hvis jeg ikke nominerede hende, da jeg var holdkaptajn, ville hun heller ikke nominere mig, når hun blev holdkaptajn, fortæller Maria til Realityportalen.dk.
I aftenens afsnit benægter Geggo, at hun nogensinde har lovet hende noget. Faktisk bliver Geggo så sur, så hun rejser sig og går. Men hvem havde så ret?
- Maria har faktisk ret i, at jeg havde sagt, jeg ikke ville nominere hende, fordi hun ikke nominerede mig. Så der løj jeg, indrømmer Geggo, som forklarer, at løftet til Maria var et taktisk træk.
- Alle kneb gælder i disse konkurrencer, siger Geggo og tilføjer:
- Men jeg har hjertet med -over for dem, som fortjener det, smiler hun.
Trods uoverensstemmelserne i 'Et ton Cash', har de to 'alfahunner' det helt fint med hinanden i dag.
LÆS OGSÅ: Barbara Zatler: Derfor forlod jeg ‘Et ton cash’ i utide
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.