Maria Hylleberg: TV3 har tjent penge på mine dumheder

Den tidligere reality-deltager kan i dag mindes de oplevelser, som hun blandt andet har haft i 'Sommer i Sunny Beach'.

Når Maria Hylleberg har festet i 'Sommer i Sunny Beach' eller givet den gas på 'Paradise Hotel', så er pengene rullet ind til TV3, mens hun intet har fået, selvom hun har stået til rådighed 24 timer i døgnet. De arbejdsforhold kritiserer tv-anmelder Ditte Okman, der blandt andet beskylder TV3 for at udnytte deltagerne. Den kritik afviser Maria.

- Jeg har aldrig følt mig udnyttet af TV3. Jeg er udmærket klar over, at de har tjent penge på mine dumheder på tv, men ingen tvang mig til at medvirke, og jeg har været fuldt bevidst om, hvad der stod og ikke stod i min kontrakt, fortæller Maria til Realityportalen.dk, men tilkendegiver samtidig, at hun er enig med Ditte Okman i, at deltagerne burde få løn for deres medvirken:

- Det er deltagerne, der leverer varen, og derfor burde alle få en løn. Men virkeligheden er anderledes, og der jo nok at tage af for casterne.

LÆS OGSÅ: Maria Hylleberg: Jeg vil gerne betale mit forbrugslån ud

TV3 tager hånd om deltagerne

Selvom TV3 vil skabe godt tv, så antallet af ugentlige seere brager i vejret, så betyder det ikke, at det er for enhver pris. TV3 er nemlig langt fra ligeglade med deltagerne.

- Jeg har haft nogle forskellige presseansvarlige inde ved TV3. De har alle passet på mig, vejledt og beskyttet mig. Jeg har altid kunnet sige fra eller sige, hvis jeg ikke har villet snakke om forskellige historier. Det har altid været accepteret og bakket op af TV3, siger hun.

Også TV3s pressechef, Søren Hedman, har været en god støtte for Maria.

- Nogle ikke-viste episoder i "Et ton cash" tog virkelig hårdt på mig, og der var Søren Hedman meget obs på mig både før, under og i tiden efter, programmet rullede over skærmen. Jeg blev tilbudt at tale med både en psykolog og Søren om episoderne.

LÆS OGSÅ: Maria og Geggo efter skænderi: Derfor kunne vi ikke enes

TV3: Vi rådgiver og beskytter deltagerne

Det er intet enestående tilfælde, at Maria føler, at TV3 har været gode til at passe på hende, da hun var en del af reality-verdenen. TV3 skriver nemlig kontrakter med deres deltagere, som har til formål at hjælpe dem.

- Vi skriver kontrakter med deltagerne for at beskytte dem under programmet, men også efter. Derfor er det vigtigt, at de fortæller os, hvad de bliver spurgt om, siger TV3s pressechef Søren Hedman til Realityportalen.dk, men understreger samtidig, at de heller ikke "bare" vil levere reality-deltagere til andre programmer.

I dag har Maria skiftet reality-livet ud med sygeplejeuniformen.

LÆS OGSÅ: Diva-Maria kæmper for at hjælpe kræftsyg mor

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser