Mangler alt: Derfor prøver Teresa at undgå turen til Spanien

Teresas tøj og mange ting er lige nu strandet i Spanien, og hun ved ikke, hvordan hun skal få dem hjem.

Teresa Ovenbearg fra 'Ex on the beach' var lige flyttet til Marbella med kæresten Teitur Skoubo, da han blev idømt 2,5 års fængsel for voldtægt. Planerne om at bo i Spanien ændrede sig derfor fra den ene dag til den anden.

Artiklen fortsætter under videoen af Nikita, der fortæller om sin ekskæreste.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother i panik: Rejser akut til udlandet 

I dag bor Teresa i København og er glad, selvom hun stadig oplever svære perioder efter den turbulente tid siden den 25. maj, hvor Teitur blev dømt.

Teresa har fokuseret på at få et hjem og en hverdag i København, og derfor er mange af hendes ting stadig i Spanien.

- Jeg mangler ALT mit tøj og mange ting i Marbella. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg vil tage derned og hente det selv, eller om jeg skal få et fragtfirma til at hente det, skriver Teresa i en spørgerunde på Instagram.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise kørt galt: Livet er skrøbeligt

Det er med god grund, Teresa overvejer, hvorvidt hun selv skal tage dertil.

- Det gør sgu ondt, at det hele blev revet fra mig fra den ene dag til den anden. Jeg frygter lidt at rejse derned og begynde at savne det hele igen. Jeg har skønne minder derfra, og det ønsker jeg fortsat at have, forklarer Teresa i samme spørgerunde.

LÆS OGSÅ: Single igen

Teitur ankede dommen og venter nu på, at sagen kommer for landsretten.