Malene: Jeg kommer aldrig til at stole på Anna
De to 'Paradise'-piger har sluttet fred, men alligevel bliver intet som før.
I går erklærede Anna og Malene, at der var sluttet endeligt fred mellem dem, så de igen var gode veninder i stedet for fjender. Men det var ikke en beslutning, der blev truffet af personlige årsager, men derimod af taktiske grunde.
- Det var af rent taktiske årsager, at Anna og jeg besluttede os for at slutte fred. Vi var nødt til at holde sammen, i stedet for at være imod hinanden, så vi kunne nå langt i spillet begge to, forklarer Malene til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Samtidig hjalp det rigtig meget, at Martin kom ind igen. For så hang Anna ikke op af Kasper hele tiden, og det var jo den største grund til, at jeg ville have hende ud.
LÆS OGSÅ: Udstemte Michelle: Jeg forstår det ikke
Bærer ikke nag
Malene og Anna klingede utroligt godt sammen fra dag et, men der kom skår i venskabet, da Anna og Kasper valgte at have sex, mens Malene var låst inde på solo. Det er dog fortid nu.
- Jeg er ikke typen, der bærer nag, og derfor kunne jeg godt tilgive Anna. Men derfor er det, som hun gjorde, ikke glemt. Og jeg kommer aldrig til at stole 100 procent på hende igen.
Selv om Malene har tilgivet sin veninde, så bliver tingene ikke som før.
- Inden Anna gik bag om min ryg, havde vi det simpelthen så sjovt sammen inde på hotellet. Der er gang i os begge to, og vi har den samme humor - så vi lavede alt muligt fis og ballade. I dag har vi det fint sammen, og har det altid sjovt, når vi er sammen, men jeg kommer, som sagt, aldrig til at stole på hende igen.
LÆS OGSÅ: Kay: 'Paradise'-pigerne er grimme
Sammenholdet er utroligt
Inden Malene tjekkede ind på 'Paradise Hotel' havde hun ikke forestillet sig, at man på så kort tid kunne skabe så tætte relationer til fremmede personer.
- Jeg troede ikke, at man kunne blive så tætte med nogen, inden jeg tjekkede ind på 'Paradise Hotel'. Men vi var jo sammen 24 timer i døgnet, og vi havde ikke andre, siger hun og fortsætter:
- Jeg er også sikker på, at hvis ikke Anna havde stukket mig i ryggen og vist sig fra den side af, så havde jeg fået en ny tæt veninde. Sådan blev det desværre bare ikke.
LÆS OGSÅ: Kay efter 'Paradise'-exit: Jeg følte mig 100 procent sikker
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.