Mai Manniche svarer igen: Vi melder Cengiz til politiet

Smykkedesigneren bekræfter, at hun vil gå politiet.

I aftenens afsnit af 'Familien fra Bryggen' løfter Geggo og Cengiz sløret for, hvorfor hun ikke længere går med den forlovelsesring, som Cengiz købte af JEWLSCPH og Mai Manniche i den seneste sæson af TV3-serien.

Mai Manniche har tidligere fortalt til Realityportalen.dk, at en ring af den slags typisk ville koste mellem 100.000 og 200.000 kroner. Parret har efterfølgende fået vurderet ringen, og to eksperter har uafhængigt af hinanden vurderet den til at være en del billigere end det beløb, som Cengiz betalte.

Derfor har 'Familien fra Bryggen'-deltagerne taget sagen videre til Forbrugerklagenævnet. Det giver Mai Manniche dog ikke meget for. Det beskriver hun i et indlæg på sin blog, og over for Realityportalen.dk bekræfter hun, at man selv vil tage sagen videre.

- Vi tager den i pressenævnet, og vores advokat er i gang i forhold til politiet, lyder det kort fra Mai Manniche til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz raser over forlovelsesring: Vi er blevet snydt

Pengeafpresning og trusler

I blogindlægget skriver Mai Manniche, at Cengiz har fået forelagt alle oplysninger, inden han købte ringen, og at hun jo aldrig har tvunget dem til at handle hos JEWLSCPH. Alligevel føler han sig snydt, og derfor opsøgte han tidligere i år Mai Manniche.

- I marts opsøgte Cengiz os i butikken og forsøgte at afpresse mig til at betale ham 100.000 kroner, for at han derved ville undlade at gå til pressen. Plus han ville have pengene tilbage for den brugte ring. Han var utrolig aggressiv og anklagede os for at snyde ham, hvilket jeg selvfølgelig understregede, at vi ikke havde, skriver hun og slår igen fast, at hun ikke har gjort noget forkert.

- Det er selvfølgelig strafbart at afpresse folk for penge, og jeg afslog afpresningen. Vi tager sagen med Forbrugerklagenævnet og fastholder, at han forinden er blevet oplyst om ringen og brillanten - en brillant, som har certifikat, og hvor Cengiz på intet tidspunkt har stillet med et certifikat, som modbeviser det certifikat, der allerede foreligger, slår hun fast.

Vi arbejder på at få en kommentar fra Cengiz.

Her kan du læse hele Mai Manniches indlæg om sagen.

LÆS OGSÅ: Geggo dropper drømmebryllup

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.