Mads efter exit: Sasha havde været det sikre valg
'Paradise'-fyren valgte at redde Christel, men det blev ikke gengældt. Derfor er Mads nu ude af 'Paradise Hotel'.
Sidste dag før den store finaleuge måtte Mads forlade 'Paradise Hotel'. Christel valgte nemlig Sammi som sin partner, selvom Mads havde sikret Christel en plads i finaleugen, da han sendte Sasha hjem.
Havde han valgt, at Sasha skulle blive på hotellet, havde tingene set anderledes ud, erkender han.
- Jeg ved ikke, om jeg sådan fortryder det, men med sikkerhed havde jeg stadig været på hotellet, hvis jeg havde valgt Sasha. Det er min egen fejl. Jeg elsker at tage valg, som er mærkelige, fortæller Mads til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Rikke: Jeg er skuffet over TV3
Forstår ikke Christels valg
Den dag i dag ved Mads ikke, hvorfor Christel valgte Sammi fremfor ham.
- Hun var måske mere tryg ved ham. Men i bund og grund forstår jeg det ikke, fordi jeg valgte at redde hende dagen før, så hun med sikkerhed kom ind i finaleugen. Men sådan er det, og jeg er hverken sur eller skuffet, siger han og understreger, at Christel er sød og rar, ligesom alle de andre.
Selvom Mads stod lige foran døren til finaleugen, men måtte vinke farvel til drømmen om den halve million kroner, så er han mere end glad for de mennesker, som han har mødt. Venner og veninder for livet, slår han fast.
- 'Paradise Hotel' kan lidt sammenlignes med en efterskole. Jeg ville aldrig lave om på noget af det, jeg har gjort eller oplevet derinde. Det har været en så fed og vild oplevelse, men også intens med følelserne indeni, der bare kan mærkes.
LÆS OGSÅ: Anders er tilbage på 'Paradise Hotel': Det er sindssygt
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.