Mad Men-stjerne holder romantisk homobryllup
Skuespiller Bryan Batt har netop giftet sig med sin partner gennem 25 år, Tom Cianfich.
I 1950'ernes Mad Men-univers spiller Bryan Batt en hotshot reklamemand og skabsbøsse. I virkelighedens verden har skuespilleren fra den populære dramaserie netop giftet sig med sin partner Tom Cianfich. Det skriver US Weekly.
- Efter 25 år sammen har vi endelig smedet lænken, fortæller skuespilleren til magasinet.
LÆS OGSÅ: Adam Sandler skriver kontrakt med Netflix
Borgerlig vielse
Tom Cianfich, som er festarrangør, sagde ja til sin skuespillermand ved en borgerlig vielse i New York. Derefter holdt parret en romantisk bryllupsceremoni i grønne omgivelser i New Orleans.
- Vi holdt reception under et grønt egetræsloft i det smukke Garden District, fortæller Bryan Batt til magasinet.
I bryllupsfesten deltog også flere af Bryan Batts kolleger fra Mad Men-serien. Her i blandt Christina Hendricks, Patricia Clarkson, Christian Le Blanc og Harriet Harris.
- Jeg har oplevet mange gode aftner, men denne var den bedste aften i mit liv!, fortæller den nygifte skuespiller.
Bryan Batt har sidst kunne opleves på det hvide lærred i det Oscarvindende historiske drama "12 Years a Slave".
LÆS OGSÅ: Oscar-darling: Berømmelse gjorde mig tosset
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.