Lykkelige Louise Brylle slipper for kejsersnit
Der var gode nyheder til 'De unge mødre'-deltageren, da hun i går var til scanning.
Det var en nervøs Louise Brylle, der sidste måned afslørede, at alt endnu ikke gik helt efter planen i den graviditet, hun i øjeblikket gennemgår. Sønnen Mattheus, der er sat til at komme til verden 8. august, havde nemlig endnu ikke vendt sig, og derfor frygtede 'De unge mødre'-deltageren et kejsersnit.
Louise Brylle håbede dog stadig på, at sønnen ville vende sig inden fødslen, men det var ikke uden nerver, at hun i går mødte op til en scanning, der skulle afsløre, om det var sket.
Se de smukke billeder: Louise Brylle viser maven frem
- Jeg havde virkelig ingen fornemmelse omkring, hvordan han lå, inden jeg skulle scannes. Selv hende, der scannede, kunne godt forstå, hvorfor vi alle var i tvivl. Jeg tror egentlig bare, at jeg havde frygtet det værste og håbet på det bedste, siger Louise Brylle til Realityportalen.dk.
Hurtigt stod det dog klart, at den unge mor og kæresten, Jesper, godt kunne juble.
- Scanningen viste, at Mattheus havde lagt sig klar med hovedet nedad. Dog ligger han ikke helt fast og kan stadig rykkes med, men han ligger meget lavt, og der skulle ikke være bekymring om, at han nu vender sig om igen, fortæller en glad Louise.
LÆS OGSÅ: Louise Brylle: Jeg føler mig som en dårlig mor
Lettede og glade
Dermed er frygten for et planlagt kejsersnit lagt på hylden, og det er noget, som 'De unge mødre-deltageren glæder sig meget over.
- Vi blev meget lettede over at få den nyhed. Jamen, vi er så glade, at det næsten ikke kan beskrives, fortæller Louise Brylle, der selv har ydet en lille indsats for at forstørre chancerne.
- Jeg har ikke gjort andet end at ryste med maven på alle fire, når han var mest aktiv. Det var det råd, jeg fik af jordemoderen. Men det vides ikke, om det var det, der virkede, siger hun.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Peter efter skilsmissen: Her er konsekvensen
Naturlig fødsel
Dermed får Louise Brylle altså formentlig lov til at føde sønnen naturligt, ligesom det også var tilfældet, da børnene Mads og Julie kom til verden.
- Jeg er så lykkelig over, at jeg nu kan se frem til en helt almindelig fødsel. Det var det, jeg så brændende ønskede og håbede på. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men som det ser ud nu, så er det en ganske almindelig fødsel, vi kan se frem til, og vi glæder os helt vildt nu, siger den unge mor, der dog ikke har et bud på, hvornår Mattheus skal se verden for første gang.
- Det har jeg overhovedet slet ikke. Han kommer nok engang, når han er klar, og så tager vi det som en overraskelse. Det er også lidt sjovt at gå og vente på, fordi man netop slet ikke ved, hvornår han vil melde sin ankomst.
Louise og Jesper måtte igennem et langt forløb med fertilitetsbehandling, før hun endelig stod med en positiv graviditetstest i hånden. Det kan du høre hende fortælle mere om herunder:
LÆS OGSÅ: Gravide Louise Brylle: Vi var så tæt på at give op
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.