Foto: Privat

Lykkelig Sarah Louise: Min søn er kommet hjem

Den dansker blogger og model har gode nyheder om sønnen Arthur.

Sarah Louise Christiansen og manden Michael har haft to hårde uger, siden sønnen Arthur kom til verden. Den lille dreng, der blev født fire uger for tidligt, har været meget igennem, siden han kom til verden, men nu tilsmiler lykken endelig den lille familie.

Arthur, der blandt andet har tilbragt en del af de seneste to uger i respirator, er nemlig kommet hjem. Det afslører den lykkelige blogger og model på sin blog.

- To ret så frygtelige uger på neonatalafdelingen er SLUT!!! Til vores store glæde og overraskelse fik vi i går lov til at komme hjem. Han fungerer umiddelbart helt normalt, hvis man da lige ser bort fra den mystiske sorte plamage på hans ene lunge, så lægerne har udskrevet os som en hjemmeindlæggelse, skriver Sarah Louise.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter mareridtsfødsel: Lægerne vil ikke love os noget

LÆS OGSÅ: Sarah Louises søn har livsfarlig lungesygdom

Lykkelig, men ...

Sarah Louise har tidligere fortalt, hvordan hun har svært ved at glæde sig over de små forbedringer. Og selv om hun naturligvis er lykkelig for at få sin søn hjem, så ved hun også, at det ikke er helt ovre endnu.

- Jeg er ovenudlykkelig for at være hjemme hos min elskede familie, men samtidig er det også møgnervepirrende at have en baby, som har et ukendt lungesyndrom, skriver hun og fortsætter.

- Vi skal holde øje med hans vejrtrækning og hans farve, og bliver vi det mindste nervøse, skal vi melde os på neonatalafdelingen. Og bliver han rigtig dårlig, så skal vi ringe efter en ambulance.

Men selv om lille Arthur endnu ikke er ovre alle problemerne, så har Sarah Louise og familien aftalt, at det kommer han.

- Vi har aftalt herhjemme, at han er en fighter og selv bekæmper den dumme lunge, og at han inden længe erklæres rask. Det eneste, der ikke må ske, er, at plamagen vokser! Men vi tror på det bedste, og vi er nu i gang med at lære vores lille helt at kende. ÅH GUD, hvor er det dejligt at være hjemme! skriver hun.

Her kan du læse hele Sarah Louises blogindlæg.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise: Min søn klarer den

LÆS OGSÅ: Sarah Louise jubler: Nu trækker min søn selv vejret

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.