Foto: Michael Stub

Lykkelig Linse: Sådan går venskabet med Didde

Linse Kessler og veninden Didde har genoptaget venskabet, og det er noget, der passer 'Familien fra Bryggen'-stjernen.

Der har været problemer i forholdet mellem Linse og Didde. Det har ingen af de to lagt skjul på, men som Realityportalen.dk tidligere kunne afsløre, så har de to gamle veninder fundet hinanden igen.

Tidligere på den igangværende sæson af 'Familien fra Bryggen' kunne seerne så opleve, at de to Brygge-tøser mødtes og genoptog venskabet, og siden da er det kun gået godt mellem de to.

- Jeg er så glad for at have hende i mit liv igen. Jeg kan godt mærke nu, at jeg faktisk har savnet hende rigtig meget. Vi har jo været veninder i mange år, så det er bare skønt at snakke med hende igen, siger Linse til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Linse og Didde har drukket ‘genforenings-kaffe’

Brug for en pause

Men selv om Linse er glad for, at hun igen er på talefod med sin gamle veninder, så er hun også glad for den pause, som de to har haft til hinanden.

- Jeg tror, at det har været godt med den pause. Det tror jeg, vi har haft brug for. Og så tror jeg, at det har været godt for Didde at komme væk fra Bryggen og starte på en frisk, siger Linse om veninden, der rykkede rødderne op og flyttede til Sønderjylland.

- Nu har jeg jo mødt hende ovre i Jylland, og hold nu kæft, hvor ser hun ud til at have det godt derovre. Det tror jeg, at hun havde brug for. Jeg under hende virkelig at have det godt.

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Jeg savner Didde

Nervepirrende opkald

I 'Familien fra Bryggen' kunne man se, hvordan en nervøs Linse ringede op til Didde, som hun ikke havde snakket med i lang tid.

- Jeg var nervøs, men jeg gjorde det, mens vi optog, for så kunne jeg gemme mig lidt bag det. Hvis hun  ikke var interesseret, kunne jeg sige til mig selv, at vi jo bare lavede tv, fortæller Linse.

- Men  jeg ringede op til hende igen senere, efter tv-holdet var gået hjem. Og vi klikkede bare med det samme igen og snakkede i flere timer. Det var skønt.

Tjaaaa Didde og jeg har haft knas i venskabet, men ikke nok til at vi har ødelagt det.. Kære Diddemus, det er så dejligt at ha' dig i mit liv igen ❤️ <3 Fantastisk Mandag til jer allesammen :) ? Posted by Linse Kessler on 20. september 2015

LÆS OGSÅ: Didde bliver i Jylland for altid

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.