'Luksusfælden': Vildt pyramidespil og milliongæld smadrer økonomien
Økonomien ser sort ud for aftenens par i 'Luksusfælden', og det bliver ikke bedre af, at pengene fosser ud i et pyramidespil, som ikke sikrer dem en indtægt.
I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' har eksperterne taget turen til Stenløse på Sjælland. Her bor ægteparret Erik og Pernille, og Carsten og og Jan kommer på en stor opgave, hvis de skal redde parrets økonomi.
Tilsammen skylder de nemlig 1,2 millioner kroner væk, og i øjeblikket er det kun renterne, der bliver betalt. Selv om der ikke er penge til, at Erik kan betale børnepenge hver måned, så har parret alligevel knaldet mere end 50.000 kroner af på tøj, konferencer, ferie og to hunde til samlet 22.000 kroner.
Parrets store drøm er at leve af at sælge cremer i den virksomhed, de er i gang med at starte op. Indtil nu har det dog ikke sikret dem en indtægt - blot drænet deres økonomi endnu mere. Og da eksperterne graver dybere i sagen, finder de ud af, at Erik og Pernille er blevet viklet ind i et såkaldt pyramidespil.
Det står slemt til i Stenløse, og eksperterne føler, at de især har svært ved at nå igennem til Erik, som bliver beskyldt for at være ligeglad med det hele. Men der skal drastiske ændringer til, hvis Erik og Pernille ikke skal leve resten af deres liv i dyb gæld.
Du kan se i aften klokken 20:00 på TV3, om det lykkes for eksperterne at redde parrets skrantende økonomi. Og indtil da kan du få et lille smugkig herunder.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’ søger nye deltagere
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par tæt på brud: Sådan går det i dag
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’ hjælper danskerne på Facebook
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.