Foto: TV3

'Luksusfælden': Vil rådgive andre, men har selv kæmpe gæld

Pia læser til finansøkonom og drømmer om at rådgive andre økonomisk, men hende og kæresten Kennis økonomi sejler.

Når sæsonens andet afsnit af 'Luksusfælden' i aften løber over skærmen på TV3, kan seerne møde Pia og Kenni fra Thisted i Nordjylland. Parret er havnet i en blindgyde, og de har i den grad brug for eksperternes hjælp, hvis de skal have økonomien til at hænge sammen.

Pia på 33 er i gang med at uddanne sig til finansøkonom og vil gerne rådgive andre om deres økonomi - men deres egen økonomi er noget værre rod, og Pia selv har taget en kæmpe gæld med sig ind i forholdet.

27-årige Kenni har et job som flyttemand. De har tilsammen fire hjemmeboende børn, og det giver ikke meget luft i et budget, der også er tynget af tidligere gæld.

Parret skylder mere end én million kroner væk til forskellige kreditorer, som de har vendt ryggen til. Derfor vokser gælden hver eneste måned, og der er nødt til at ske noget nu, hvis de skal have en realistisk chance for at blive gældfri i den nærmeste fremtid.

Se Pia forsøge at få overblik over parrets store gæld herunder:

https://www.youtube.com/watch?v=eMsPgCZ5wsI&feature=youtu.be

Se 'Luksusfælden' på TV3 i aften kl. 20:00.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’ er tilbage: Vælger tatoveringer fremfor mad til barnet

LÆS OGSÅ: Folketingspolitiker med i ‘Luksusfælden’

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.