'Luksusfælden': Sådan går det i dag
Det virkede til, at John fik styr på både livet og økonomien. Men er det stadig sådan i dag?
I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' kunne du møde John fra Svinø, der efter en skilsmisse var endt med en meget stram økonomi. Derfor beordrede eksperterne ham til at sælge sit hus, men selv om det har stået til salg siden maj og nu er i fin stand, så er der intet sket der.
- Det er endnu ikke solgt. Det er stort set umuligt at sælge huse herude på grund af den dårlige beliggenhed. Men nu har jeg en fremvisning i morgen, og så krydser jeg fingre for, at der sker noget, fortæller John til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: SMUGKIG på ‘Luksusfælden': Soldaten John må leve af feltrationer
Stram økonomi
Derfor har John også svært ved at få det hele til at løbe rundt, men indtil videre holder han ud. Sådan kan det dog ikke blive ved.
- Jeg får betalt af, og jeg holder budgettet. Men det er stramt - meget stramt. Jeg kan i hvert fald ikke blive ved med at leve på denne måde, så det holder ikke i længden.
Men indtil videre er det gået fint. Jeg har jo tag over hovedet, så jeg kan ikke klage alt for meget, slår John fast og fortæller desuden, at han på ingen måde har fortrudt sin deltagelse i 'Luksusfælden'.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par: Sådan går det i dag
Spydige kommentarer
I programmet kunne vi se, at John var soldat, og han er også helt forberedt på, at der kommer nogle spydige kommentarer, når han vender tilbage på arbejde, efter programmet har været sendt.
- Sådan er omgangstonen jo derinde. Der er fyldt med venskabelige drillerier, så jeg kommer nok også til at høre en del for min deltagelse. Det tager jeg gerne med, siger han og slår fast, at han er ligeglad med, hvad andre tænker.
- Det må være deres hovedpine, hvis de har et problem med, at jeg har deltaget i 'Luksusfælden'. Men hvis folk ikke har noget pænt at sige, så bør de helt lade være med at sige noget.
LÆS OGSÅ: De VILDESTE klip fra ‘Luksusfælden’
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.