(Foto: TV3)

'Luksusfælden'-par: Sådan går det i dag

Heidi har endnu ikke fundet sit studiejob, mens Thomas er blevet sygemeldt. Læs her, hvordan det går i dag.

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' mødte vi Heidi og Thomas. Parret fra Fyn drømte om både børn og hus, men en stor gæld satte en stopper for det projekt. Drømmen er stadig sat på pause, men ambitionen er stadig, at det skal ske om fire-fem år.

- Det er gået fint, siden eksperterne forlod os. Jeg har stadig ikke fundet et studiejob, men vi overholder deres budget, så godt som vi kan, fortæller Heidi til Realityportalen.dk og slår fast, at de holder rygestoppet og har prioriteret hendes medicin.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-par dropper vigtig medicin i stedet for smøger

Jobsøgningen sat på pause

Heidis ambition er stadig, at hun skal have et arbejde ved siden af sine studier. Men i den seneste tid har hun holdt en pause i jobsøgningen.

- Vi har haft så travlt i skolen på det seneste. Den har fyldt virkelig meget, så jeg har været ramt af stress. Men jeg vil stadig gerne have et relevant studiejob, fortæller Heidi.

Men hun er ikke den eneste, der har været uheldig på det seneste. I programmet så man nemlig, at Thomas endelig fandt et fast fuldtidsarbejde, men her går han i øjeblikket sygemeldt på grund af en arbejdsskade.

- Han har knust sin finger, så han kan ikke arbejde i øjeblikket. Han skal gå sygemeldt, indtil han kan bøje fingeren, men vi ved endnu ikke, hvor lang tid det tager. Men han har stadig sit arbejde, og det er han glad for.

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-Katrine raser: Jeg bliver jo fremstillet som en dum tøs

Positiv oplevelse

Heidi og Thomas' udvikling var tydelig for tv-seerne, og selv om eksperterne ikke kunne opfylde deres drømme på den korte bane, så var parret godt tilfredse.

- Vi har haft en positiv oplevelse. Det var fint at være med, og vi fik en masse gode redskaber og et andet syn på vores økonomi, fortæller Heidi, der godt kan leve med, at drømmen om hus og børn er sat på pause.

- Det er naturligvis ikke sjov, men det går. Vi satser på, at vi er klar til det om fire-fem år, og det har jeg det fint med. Thomas har også lært at leve med det, så det er helt fint.

Se flere billeder af parret i galleriet over artiklen.

LÆS OGSÅ: Pernille fra ’Luksusfælden’: Derfor sagde jeg “Fuck dig”

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.