'Luksusfælden'-Eline indrømmer: Jeg har taget nyt lån

Efter programmet indså Eline, at hun var nødt til at tage ét lån mere.

Det sluttede positivt for Eline i aftenens afsnit af 'Luksusfælden', hvor hun fik set sin købemani i øjnene og til trods for eksperternes skepsis, og at Carsten Lindemann fastslog, at han ikke troede på hende midt i programmet, så fik hun lagt et budget, som hun efterfølgende har overholdt.

- Jeg forsøger at leve for så lidt som muligt. På mange måder er jeg nødt til at holde budgettet, for jeg får ikke så meget udbetalt, og så er jeg også meget pligtopfyldende og vil gerne betale mine regninger, fortæller Eline og fortsætter:

- Jeg synes, det er gået rigtig godt, og jeg er fortsat med at gå i terapi en gang om ugen. Jeg har lånt 50.000 af min far til at betale et af de der dyre quicklån af, og så håber jeg, at det er allersidste gang jeg tager sådan et dumt lån. Jeg var noget chokeret over, at jeg stort set ikke havde afdraget noget, fordi der var 20 procent i renter.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører snyd i ‘Divaer i junglen’

LÆS OGSÅ: Eksperter: Det sker der med Nadia Shila, hvis hun bliver dømt

Der er meget, der ikke er med i programmet

Eline er glad for, hun meldte sig til 'Luksusfælden', selvom hun kom ud på dybt vand på tv, og eksperterne var lige ved at opgive hende. Men netop den situation var en øjenåbner for hende, for det foregik ikke helt, som man så på tv, afslører Eline.

- Det påvirkede mig rigtig meget. Der er mange klip, der ikke er med i programmet, så det virker ikke så dramatisk, som jeg oplevede, at det var. De var måske udenfor i 20-30 minutter. Og jeg stod derinde og var forvirret og bange for, at de ville pakke sammen og gå. Jeg tænkte bare, at jeg vil jo gerne, fortæller Eline, som godt kan se, hvorfor det virker provokerende, at hun står og griner af budgettet.

SE BILLEDET: Nadia Shila er blevet gift

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Her er mit store ønske for fremtiden

- Jeg følte bare, at jeg ikke kunne styre det her med at grine. Jeg blev så sur på mig selv. Og så sagde Carsten Lindemand, at jeg nok ikke var klar til at få hjælp, og at måske skulle mit liv gå op i flammer, før jeg var klar til at få hjælp. Den sætning sad bare fast i hovedet på mig, og jeg kune slet ikke sove om natten, for jeg ønsker jo ikke, at det skal gå så galt. Jeg har været tæt på, men jeg har ikke kunnet se alvoren i det.

I situationen, hvor eksperterne bemærkede, at de ikke kunne mærke Eline, forklarer hun, at hun heller ikke kunne mærke sig selv. Latteren er en reaktion hun har, når hun bliver presset, og det var ikke fordi, hun fandt det komisk.

LÆS OGSÅ: Kylie fastslår: Han er ikke far til mit barn

Det har ødelæggende konsekvenser

Det bedste ved at have været med i programmet er ikke budgettet og de penge, eksperterne endte med at spare Eline for. Selvom hun selvfølgelig er glad for den del også, så er det noget andet, der er altoverskyggende.

- Det bedste, jeg har fået ud af programmet, er helt sikkert, at jeg har set min købemani i øjnene. Jeg har tit joket med at være shopaholic, og jeg har tænkt, at det var mere problematisk, hvis man var alkoholiker, men det er stadig et misbrug, der har ødelæggende konsekvenser. Så det ærgrer mig, jeg ikke har indset det noget før, fastslår Eline.

LÆS OGSÅ: Nadia Shilas søster: Jeg håber, de kommer i fængsel