(Foto: TV3)

'Luksusfælden': Dropper familien efter KÆMPE forbrugsgæld

Aisha kæmper med en stor forbrugsgæld, der betyder, at hun ikke har set sin familie i syv år - og der er ikke udsigt til, at det ændrer sig.

I aftenens afsnit af 'Luksusfælden' er Jan Swyrtz og Carsten Linnemann rejst til Harndrup på Fyn. Her har Aisha og Allan hårdt brug for hjælp, for de kan ikke få pengene til at række, selv om indtægten er forholdsvist høj.

Den dårlige økonomi betyder nemlig, at Aisha ikke har set sin familie fra Elfenbenskysten i syv år, fordi der ikke er luft nok i budgettet. Men hurtigt går det op for eksperterne, at det slet ikke forholder sig sådan.

Parret har nemlig et stort forbrug på unødvendige ting, men der bliver ikke betalt meget af på 1,2 millioner kroner store gæld, som parret tilsammen har. Mens Allans del af gælden er bundet op i blandt andet et hus, så forholder det sig helt anderledes for Aisha.

Hun hæfter for svimlende 385.000 af gælden, der udelukkende er forbrugslån. Derfor er der lang vej igen, hvis parret skal se Aishas familie, og det vil kræve store ændringer i parrets liv.

Men lykkes det for eksperterne at få Allen og Aisha overbevist om det? Det kan du få svaret på i aftenens afsnit af 'Luksusfælden', der sendes klokken 20:00 på TV3.

Herunder kan du få et lille smugkig på det afsnit.

LÆS OGSÅ: DRAMA efter ‘Luksusfælden: Casper opsøgt af eks-forlovede: Du skylder mine forældre penge

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden': Melanie har togbøder for 40.000 kroner

LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert: Erik bliver aldrig gældfri

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.