'Luksusfælden'-deltager: Stort stofmisbrug har smadret økonomi og tænder
Og nu skal der ske noget, hvis det ikke også skal smadre forholdet.
Et liv med stofmisbrug har fået store økonomiske konsekvenser for Nicki og hans kæreste, Dorthe. For mens hun har godt styr på sin økonomi, så sejler det for Nicki, der skylder mange penge væk, og de har derfor taget kontakt til 'Luksusfælden'.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-deltager spiller datterens penge op
Hurtigt går det dog op for eksperterne, at de kommer på en stor opgave. Nicki køber nemlig stadig elektronik, slik, cigaretter og energidrik, som gerne finansieres af kviklån optaget i smug for Dorthe. Og det tærer hårdt på parforholdet. Hver måned bruger Nicki 900 kroner på slik, sodavand og energidrik, kan de chokerede eksperter konstatere.
Nicki har et barn fra et tidligere forhold, men her betaler han ikke børnepenge - først fordi han ikke havde penge til det og siden på grund af dovenskab. Og da eksperterne forsøger at overbevise Nicki om, at han skal sælge sin bil, kommer de ikke langt.
Hvor langt vil Nicki egentligt gå for at redde økonomien og forholdet til Dorthe, der efterhånden hænger i en tynd tråd? Det kan du få svaret på i aften klokken 20:00 på TV3.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-ekspert: Det her gør mig rystet og vred
VIDEO: Husker du løgneren fra ‘Luksusfælden’?
LÆS OGSÅ: Bilsælgeren fra ‘Luksusfælden’: Jeg tjener intet på bilerne
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.