'Luksusfælden'-deltager nægter at betale af på gæld til familiemedlemmer

Aftenens deltager i TV3-programmet føler sig snydt, og derfor vil hun ikke betale én krone.

Mette Reissmann og Louise Frost kommer i aften på en hård opgave, når TV3 sender et nyt afsnit af 'Luksusfælden'. Her besøger de 44-årige Yasmin i Frederikssund, der i den grad er fanget i et uoverskueligt gældshul.

Hun nægter at betale af på en gammel gæld til to tidligere familiemedlemmer. Hendes stædighed kan nu komme til at koste hende dyrt, for familiemedlemmerne har nu taget pant i huset, og dermed kan Yasmin kun sælge huset med deres godkendelse.

Men Yasmin er stædig, så da Luksusfældens eksperter Mette Reissmann og Louise Frost ankommer til Frederikssund, nægter hun at tage kontakt til sine tidligere familiemedlemmer, da hun synes, at hendes gæld til dem er uretfærdig.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste

Slipper hun stædigheden?

Yasmin er nemlig helt på glatis med sin økonomi. Hun bor så dyrt i sit hus, at hun hver måned skal bruge næste 20.000 kroner til at afvikle på gælden. Som enlig forsøger og sygeplejerske kræver det afdrag, at hun arbejder op mod 50 timer om ugen. Arbejdsmængden presser Yasmin, der ikke har meget tid til sine børn, og derfor er det altafgørende for hende, at hun får solgt huset, så hun kan komme af med gældsbyrden.

Men eksperterne er kommet på en af deres hidtil største opgaver, for Yasmin er en stædig rad. Hun vil også have råd til at sende begge sine børn på efterskole, og hun vil ikke sælge sit hus med tab. Men eksperterne kan ikke trylle, så nu er det op til Yasmin om hun vil redde sin økonomi, eller om hun vil fortsætte sin pressede hverdag og på sigt ryge ud over den økonomiske afgrund.

I klippet over artiklen kan du få et smugkig på aftenens afsnit, som du kan se klokken 20:00 på TV3 og Viaplay.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører snyd i ‘Divaer i junglen’