(Foto: Janus Nielsen / Kanal 4)

Louise Brylle frygter kejsersnit: Jeg ville blive så ked af det

Alt går ikke helt efter planen inde i maven på 'De unge mødre'-deltageren.

Den 8. august er Louise Brylle sat til at kunne kalde sig mor til tre. 'De unge mødre'-deltageren har her termin med sønnen Mattheus, som hun i øjeblikket venter med kæresten Jesper. Men alt går endnu ikke helt efter planen.

SE BILLEDERNE: Louise Brylle viser maven frem: Sådan går graviditeten

Louise Brylle har tidligere fortalt til Realityportalen.dk, at hun har været nødt til at sygemelde sig med bækkenløsning, og at hun har haft mange gener i forbindelse med graviditeten. Men inde i maven er det hele heller ikke helt, som hun ønsker det. Det fortæller hun på sin blog.

- Mattheus ligger altså solidt plantet med numsen nedad. Planen er nu, at jeg skal til jordemoder igen om 14 dage for at tjekke, om han har vendt sig, og ellers skal jeg viderestilles til en vending, skriver den unge mor, der håber, at det hele løser sig selv.

- Jeg håber virkelig, at han vælger at lægge sig ned med hovedet, inden jeg skal afsted næste gang. Jeg vil under ingen omstændigheder - kun hvis det virkelig er sidste udvej - have et kejsersnit. Jeg ville virkelig, som i VIRKELIG, blive ked af det, hvis jeg skal det.

LÆS OGSÅ: Gravide Louise Brylle: Vi var så tæt på at give op

Foretrækker sædefødsel

Men selv om det ender med kejsersnit i langt de fleste tilfælde, hvor børn ligger med numsen ned, så håber Louise Brylle altså, at hun kan undgå det - også hvis han ikke vender sig.

- Jeg synes, det er svært at tage en endelig beslutning, men jeg er nok sikker på, at jeg vil vælge sædefødsel frem for kejsersnit, hvis jeg kan det, fortæller hun til Realityportalen.dk.

Louise Brylle slår fast, at en sædefødsel kun kommer på tale, hvis lægerne mener, det er godt for ham. Men hvis de mener det, så er der flere grunde til, at hun foretrækker det.

- Jeg har kun prøvet at føde, og jeg har aldrig prøvet et kejsersnit. Jeg tror bare, at jeg har en forestilling om, at han ved et kejsersnit bliver taget fra mig, lige når hun kommer ud af maven, og den tanke gør mig meget ked af det.

- Hvis jeg vælger sædefødsel - hvilket jeg selvfølgelig kun kan, hvis han ligger rigtigt med numsen og så videre - så kan jeg for det første selv føde ham, og for det andet kan jeg få ham op på brystet med det samme. Det er helt sikkert det, der taler for en sædefødsel for mig, siger den unge mor.

LÆS OGSÅ: Dansk ‘Topmodel’-babe er blevet mor for første gang

Vokser efter planen

Der er dog stadig tid til, at Mattheus selv kan vende sig eller blive vendt, og den unge mor ved mere til undersøgelsen om 14 dage. Men indtil da kan hun glæde sig over, at alt andet med sønnen går efter planen.

- Han har det så fint, og han vokser, som han skal. Jeg var til jordemoder i går (onsdag, red.), og han blev skønnet til at være mellem 2000g - 2200g, så det er en dejlig lille dreng, som har god hjertelyd, hikker flere gange dagligt og er meget aktiv, fortæller en glad Louise.

Her kan du læse hele Louises blogindlæg med tankerne omkring fødslen.

LÆS OGSÅ: Louise Brylle viser maven frem: Sådan går graviditeten

I videoen herunder kan du se, hvordan det gik til, da Louise og Jesper fortalte Mads og Julie, at de snart skal have en lillebror:

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Ung mor venter barn nummer tre

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.