Løcke afslører: Får stadig pakkekalender og adventsgaver

'Robinson'-deltageren elsker at bruge tid med sin familie og dem, han holder af, i juletiden.

Julen er hjerternes fest, og for Christian Rørbæk-Løcke er det ingen undtagelse. Absolut ingen. 'Robinson'-deltageren sætter nemlig stor pris på de mennesker, som han har omkring sig.

- Mit bedste juleminde er fra sidste jul. Der tog mine forældre, min søster og jeg i sommerhus nogle dage før jul og hyggede os. Det er sjældent, man tager sig så god tid til familie-kvalitetstid. Det blev til konfektlavning med bettesøs, og så kunne vores gamle mormor også være med, fordi sommerhuset ligger tæt på hende, siger Løcke til Realityportalen.dk og uddyber:

- Og så var jeg en meget forelsket, ung mand, som havde fundet sin mage den jul - og vi havde besluttet at flytte sammen. Jeg var med til julefrokost med svigerfamilien for første gang. Det var en utrolig dejlig og behagelig familie at komme ind i, så det varmede også omkring det lille julehjerte.

LÆS OGSÅ: Løcke efter exit: Jeg har vundet

Sidste jul var et hit

Om Løcke svævede på en lyserød sky sidste jul, eller julen bare var helt outstanding, ved vi ikke, men i hvert fald var han i gavehumør.

- Den bedste julegave, jeg har givet, er også fra sidste jul. Der gav jeg mine forældre et ophold og skrev et julekort, som fulgte med. I kortet takkede jeg mine forældre for alt, hvad de gør. Selv min gamle far måtte tage brillerne af og tørre de våde øjne, fortæller han.

Generelt betyder menneskene omkring Løcke meget, og det er der ikke noget at sige til. Han bliver nemlig forkælet.

- I en alder af 29 får jeg stadig adventspakker af min mor, og sidste år fik jeg pakkekalender af Lisa. Det er altid pakker, som er givet med omhu og kærlighed, det er den største og bedste gave, man kan få.

LÆS OGSÅ: Glad 'Robinson'-vinder: En ubeskrivelig følelse

Har spillet julemand

Selvom det både blive til adventsgaver og pakkekalender, så ved Løcke godt, at det ikke er manden med det hvide skæg, der putter gaverne i julesokken.

- Nej, jeg tror ikke på julemanden mere, men jeg har selvfølgelig troet på ham med skægget, siger Løcke og tilføjer:

- Men jeg har spillet julemand. Og det er tilgængeld en fantastisk oplevelse at se børn være så paf og lykkelige over at se en mand med hvidt, langt skæg.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se deltagerne til aftenens 'Robinson'-finale

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.