Lisbeth jubler efter 'Luksusfælden': Jeg har fået en ny mand
Jens er en helt ny mand, efter 'Luksusfælden' har været på besøg.
Der var masser af hjælp til Lisbeth og Jens fra Skive, da 'Luksusfælden'-eksperterne Kenneth Hansen og Louise Frost tirsdag aften var på besøg hos parret, som egentlig havde en høj indtægt og udmærket økonomi.
Jens' store passion var dog at købe og sælge biler, hvilket i den grad udhulede økonomien og blandt andet gjorde, at familien lige havde haft et underskud på 25.000 kroner på budgetkontoen og ikke havde penge til at betale for sønnens efterskole.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfælden’-eksperter: Det vil vi bruge 100 millioner på
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre 'De unge mødre'-deltageren Princess Natascha fortælle om den store gæld, hun opbyggede, da datteren blev tvangsfjernet.
LÆS OGSÅ: ‘Luksusfældens’ eksperter: Det laver de ved siden af
Under eksperternes ophold ændrede Jens sig dog i den grad i en positiv retning. Han stoppede de mange bilkøb, solgte sin dyre Mercedes og lærte at være helt åben med Lisbeth over for økonomien. Og det var noget, hun i den grad var lykkelig for.
- Det har givet helt vildt meget ro. Og bare det, at Jens er nået hertil, det havde jeg aldrig troet. Jeg har fået en helt ny mand, fortalte Lisbeth, da 'Luksusfælden' vendte tilbage en måned senere.
Den positive udvikling er forsat. Jens køber stadig ikke biler, og budgettet bliver overholdt. Det fortæller en glad Lisbeth til Realityportalen.
- Det går superfint. Vi holder budgettet fuldstændig, og vi betaler stadig af på det hele og har opsparingen. Der er ingen problemer, siger hun.
LÆS OGSÅ: Eik raser mod ‘Luksusfælden’: Det er noget værre pis!
Grænseoverskridende, men det hele værd
Parret betalte i forvejen af på alt deres gæld, og da de samtidig havde en fin indtægt, kunne eksperterne ikke forhandle gælden yderligere ned.
Kenneth Hansen kunne dog fortælle, at parret ville være helt gældfrie om 12 år. Men selv om de ikke sparede penge, så føler Lisbeth alligevel, at tv-deltagelsen var det hele værd.
- Det var grænseoverskridende, men vi fik det ud af det, som vi håbede. Vi har fået mere struktur på det hele og styr på økonomien, og det er bare dejligt. Vi er glade. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt det, og det tror jeg heller ikke, at Jens har.
- Jeg tror, han synes, det er lidt hårdt, at han ikke kan købe de mange biler længere, men han er helt indstillet på, at det er det, der skal til, siger Lisbeth og fortæller, at parret så småt er gået i gang med at kigge på det nye køkken, som de gerne vil have i løbet af det næste år eller halvandet år.
LÆS OGSÅ: Deltager raser efter ‘Luksusfælden’: Det er bare tv-porno