Linse rørt til tårer: Mopper var den sprødeste mor
For første gang efter Moppers død åbner Linse op for tanker og følelser.
I går blev det afsløret, at Linse havde besluttet sig for at sige ja til en tur i 'Aftenshowet' her til aften. Her åbnede hun, for første gang efter Moppers død, op for tanker og følelser omkring tabet af sin elskede mor.
- Jeg har det ad helvede til. Det er som om, at mit hjerte er flået ud af kroppen på mig, og jeg er frygtelig ked af det. Men jeg er stadig Linse, og jeg har jo arvet det gode fra min mor, som gør, at jeg stadig kan smile og grine. Men når der bliver spurgt ind til det, så får jeg helt ondt i maven, siger Linse i 'Aftenshowet' og fortsætter:
- Mopper har betydet hele min verden. Hun har betydet alt faktisk. Mange troede, at hun sked på mig som lille - det gjorde hun ikke. Hun var der altid. Og hun har været den sprødeste mor. Hun var jo en rockstjerne altså!
LÆS OGSÅ: Efter Moppers død: Linse stiller op til live tv-interview
'Danskerne hjælper mig igennem sorgen'
Linse vidste godt, at der var mange mennesker, som var glade for Mopper. Det er dog kommet meget bag på hende, hvor massivt det har været med reaktioner.
- Det er jo helt fantastisk, at danskerne har reageret sådan. Det gør mig rigtig glad, og det hjælper mig meget igennem sorgen, at folk er så søde. Jeg får jo 100 kram på en time, når jeg er ude at ordne ting. I går kom der en lille pige og sagde: "Linse, det skal nok gå. Du skal ikke være så ked af det." Det er kærlighed og så sødt, forklarer en rørt Linse og uddyber:
- Jeg tror, Mopper har betydet så meget for folk, fordi hun var, som hun var. Hun var dejlig, og du fik, hvad du så og hørte. Hun var jo også 100%, som man ser hende i "Familien fra Bryggen", og det tror jeg, at folk godt kan lide. Og hvis hun vidste, vi alle sad med bæ-fjæs lige nu, så ville hun jo sige: "Kan I så holde op!".
LÆS OGSÅ: Nekrolog: Moppers liv fra start til slut
Linse slår fast, at familiens sammenhold også har betydet meget i den svære tid. Desuden afslører hun, at der ikke bliver en begravelse, da det ikke er noget, som Mopper ville have ønsket. I stedet tager familien afsked på deres egen måde, men dette vil hun endnu ikke afsløre nærmere om.
Afslutningsvis takkede hun de mange mennesker for den store opbakning omkring Mopper.
Se sæsonafslutningen af 'Familien fra Bryggen' klokken 20.00 på TV3, hvor der efterfølgende vil blive sendt et hyldestprogram til Mopper fra klokken 21.00.
LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaard sender blomster til Mopper
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.