Foto: Bo Nymann

Linse og Mopper godkender Geggos kæreste

Geggo skal flytte sammen med kæresten, og det er til stor glæde for resten af 'Familien fra Bryggen'.

En lykkelig Stephanie Karma Christensen – bedre kendt som Geggo – kunne i går fortælle, at hun flytter sammen med kæresten, Cengiz Mads Salvarli. Dermed tager de snart næste skridt i deres forhold, og det bringer glæde hos resten af familien.

- Det er vi meget glade for, for han er super dejlig. Hun er generelt ret god til at vælge fyre. Han er rigtig sød, og så ser han da også bare godt ud, fortæller Linse til Realityportalen.dk og bliver bakket op af Mopper.

- Jeg har ikke mødt ham så mange gange, men han virker rigtig sød, så jeg er meget glad på deres vegne, siger hun.

LÆS OGSÅ: Forelsket Geggo: Jeg er så lykkelig

Giver hinanden modstand

Geggo er meget glad for sin kæreste. (Foto: Facebook)

Geggo selv kalder kæresten for sit livs kærlighed, og selv om man aldrig kan vide det med sikkerhed, så tror Linse også, at datteren endelig har fundet lykken.

- De passer rigtigt godt sammen. Begge har et stort temperament, så bølgerne går til tider højt derhjemme. Men når de har haft et skænderi, så går der en time, og så sidder de bare og hygger igen, fortæller hun.

- Cengiz er god til at give hende modspil. Han vil ikke bare finde sig i alt, hvad hun siger – og det skal han i øvrigt heller ikke. Han giver hende det modspil, som han skal, og derfor tror jeg også, at det her forhold kan gå hen og blive langtidsholdbart.

Se med i morgen på TV3, når den syvende sæson af 'Familien fra Bryggen' får premiere kl. 20:00.

LÆS OGSÅ: Linse skal have lavet mindre bryster

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.