Linse Kessler: Jeg dømte Nicole Brøggler, da hun havde en buttplug i røven
'Familien fra Bryggen'-stjernen indrømmer, at hun har haft fordomme om andre realitydeltagere.
De bliver landskendte i løbet af ingen tid, når de deltager i programmer som 'Paradise Hotel', 'Singleliv' og 'Divaer i Junglen'. Efterfølgende må mange af realitydeltagerne lægge ører til dumme bemærkninger og kommentarer, men faktisk har flere af deltagerne selv haft fordomme om at deltage i et realityprogram.
Realitydarlingen Linse Kessler må også erkende, at hun kan have fordomme, men hun forsøger at lægge dem på hylden.
- Jeg har været tæt ved at have en fordom om realitystjerner. Da Nicole Brøggler dukkede op til Reality Awards sidste år med en buttplug, der tænkte jeg: "Hey, er jeg ved at blive en gammel kælling? Er det dét, man skal?" Der dømte jeg hende nok lidt, men jeg skyndte mig at tage det i mig igen, for hvis hun har lyst til at gøre det, så skal hun jo bare gøre det, siger hun.
LÆS OGSÅ: Nicole Brøggler nøgen til Reality Awards
Oliver Bjerrehuus dropper fordomme
Den holdning deler den tidligere model Oliver Bjerrehuus. Han mener nemlig heller ikke, at der er nogen grund til at dømme andre.
- Fordomme har det med at æde en, så dem holder jeg mig fra. Jeg synes, at realitystjerner er vildt modige mennesker, og mange af dem ofrer sig virkelig, siger han, og det er landmanden Ole Andersen enig i:
- Jeg synes, at de er modige, at de vil stille op i de programmer, for man ved ikke, hvad det ender med. Det kører ikke efter en snor, men udvikler sig hen af vejen, og jeg tror ikke, at alle ved, hvad de går ind til, siger Ole, der blev kendt i programmet 'Landmand søger kærlighed'.
LÆS OGSÅ: Linse ude med ny sang: Jeg synger ikke skide godt, men jeg er ligeglad
LÆS OGSÅ: Linse afslører: Denne realitystjerne har gjort det bedst i 2015
Lykkelige Linse var med til fødslen: Geggo var så sej!
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.