Linse: Jeg fortryder intet

Bryggens dronning har levet et vildt liv, men hun fortryder ikke de ting, som hun har gjort.

Før i tiden var Linse Kessler ikke bleg for at tage loven i egen hånd. Det har betydet, at Bryggens dronning har været bag lås og slå i seks år. Alligevel fortryder hun ikke sine handlinger, fortæller Linse til Information.

- Jeg fortryder aldrig noget, men jeg ville nok have taget nogle andre valg i dag. Dolly Parton siger, at man ikke må fortryde noget, og hun har fuldstændigt ret. Jeg har haft en grund til at gøre alt, hvad jeg har gjort. Også selv om det ikke har været rigtigt. Hvis jeg skal sidde og fortryde det hele, bliver jeg aldrig færdig, siger Linse til avisen.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Stolt Linse får sin egen duft

Tænker som en mand

I dag vægter Linse sin familie - inklusiv hundene - meget højt. Men det kunne være endt anderledes.

- Jeg kunne være blevet rocker number one i Danmark. Jeg tænker fuldstændig som en mand og har igennem mange år og til stadighed en tro på, at jeg har kæmpe arme og kan tæve hele verden. Jeg har så fået bevist et par gange, at det kan jeg ikke, men jeg har aldrig været bange for at kaste mig ind i en slåskamp, siger hun og uddyber:

- Jeg vægter også loyalitet meget højt. Mine æresbegreber ligner i det hele taget rigtigt meget rockernes æresbegreber, som hører til i røddernes verden. Det er den verden, jeg er vokset op i.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler tæver Christopher

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.