Linse havde ikke tid til sine fans
Linse er blevet så populær, at hun ikke længere havde tid til at snakke med sine fans, men så fandt hun på noget.
At Linse Kessler er populær, er der ingen tvivl om, og hendes popularitet blev slået fast, da hendes nyeste bog 'Mopper og mig' indtog førstepladsen på bestsellerlisterne landet over. Men Brygge-droningens popularitet er blevet så stor, at hun ikke kan give sine fans al den tid, hun synes, de fortjener.
- Folk tænker "Altså brokker hun sig over at få taget et par billeder og at skrive et par autografer?", og nej jeg brokker mig ikke over at skrive 1500 autografer og få taget 3000 billeder, det gør jeg gerne. Men det er hårdt, fordi jeg føler ikke, jeg har tid til dem, fortæller Linse i sin nye podcast og uddyber:
- Jeg har ikke tid til min lille Jonathan, som godt lige vil vise sin Golden Retriever på sin telefon og spørge mig om noget. Og der er mødre, der står og siger "Nå Clara, hvad var det så, at du skulle spørge Linse om?" og de der børn har fuldstændig stress, og der står fire vagter og tænker "kom nu, kom nu", og jeg tænker "kom nu, kom nu ellers når jeg ikke de sidste i køen", og så bliver de kede af det, og jeg får skideballe på Facebook, når jeg kommer hjem.
Den manglende tid var så frustrende for Linse, der ofte kørte fra 'Meet and greet'-sessioner med dårlig samvittighed overfor især mange af børnene, der havde stået i kø i flere timer, mens hun kun kunne give dem et sekunds opmærksom.
- Til sidst begyndte jeg faktisk at have mine autografer med som tryk, altså det var min autograf, men den var trykt på forhånd, så det blev bare selfie, selfie, selfie og en trykt autograf - totalt samlebånd, fortæller Linse.
LÆS OGSÅ: Rasende Linse Kessler tvinger minister til lovændring
Nød lærer heldigvis nøgen kvinde at spinde, og den upersonlige oplevelse tvang Linse og hendes samarbejdspartner 'Fremtids Peter' til at finde på noget andet end de klassiske 'Selfie-møder' i storcentre landet over. Det resulterede i de voldsomt populære 'Linses Talkshows', hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål til den populære tv-kendis.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Her er Linses søstre
Hør hele Linses podcast her:
LÆS OGSÅ: Linse: Det vil jeg gerne huskes for
LÆS OGSÅ: Linse i nyt tv-program – uden familien
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.