Linse genoptager arbejdet: Mopper ville blive stiktosset
'Familien fra Bryggen'-stjernen har lyttet til sin mors ord og er nu tilbage med sine talkshows.
I sidste uge måtte Linse aflyse sit talkshow i Ringsted, da hun var for påvirket af Moppers død. Hun fortalte, at hun var alt for ulykkelig til at kunne optræde, selvom hun vidste, at det bestemt ikke var i Moppers ånd at gå hjemme for at sørge.
Mopper sagde flere gange til Linse: "The show must go on, Nogge", og det har Linse nu besluttet sig for at tage til sig. Hun fortsætter derfor med sit talkshow i aften klokken 19.00 i Odense.
LÆS OGSÅ: Linse: Mopper vil ikke have, at vi græder
- Jeg sprang jo over Ringsted for en uge siden, fordi min kære Mopper er gået bort. Der måtte jeg kaste håndklædet og var for ked af det. Jeg er stadigvæk i sorg og smadder ked af det, men i Moppers ånd er det med at komme op på hesten og komme videre. Hun ville blive stiktosset, hvis jeg bare gav op og sagde, at der går et år, før jeg kan noget igen, fortæller Linse i en video på Facebook og fortsætter:
- Det ligger heller ikke til mig og min familie at give op. Det er bare derudad, og jeg er faktisk nået så langt i min sorg, at jeg glæder mig til i aften. Jeg tror aldrig, at jeg kommer over min sorg, og Mopper er også med mig i aften, men jeg glæder mig, og det bliver fedt at optræde foran publikummet igen.
Se den søde video fra Linse herunder:
LÆS OGSÅ: Linse kaster håndklædet i ringen: Jeg er for ulykkelig
LÆS OGSÅ: Didde om Moppers død: vi har mistet en kæmpe personlighed
LÆS OGSÅ: Geggo om syge Mopper: Hun er gladere nu, end hun har været længe
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.