Linse har været helt forgabt i Alba siden første færd (Foto: Janus Nielsen)

Linse: Alba er vigtig i den svære tid

For snart otte måneder siden blev Linse Kessler mormor til baby Alba, og det har betydet mere end forventet.

En kold februar-dag i år kom Alba Ann Salvarli til verden, og siden da har den ukronede dronning af Islands Brygge, Linse Kessler, kunnet kalde sig mormor. En titel hun ikke havde forventet at blive helt så begejstret for.

- Jeg havde aldrig troet, at det skulle være så fedt at blive mormor, siger Linse Kessler.

Reality-stjernen er ikke kendt for at smide om sig med de store følelser, men lille Alba har alligevel vækket noget uventet i Linses hjerte.

- Jeg synes, jeg er blevet meget følsom omkring hende. Jeg har fundet nogle følelser frem, som jeg slet ikke vidste, jeg havde. Jeg har den for dyrene, jeg har den også for Alba. Jeg har lige så stor kærlighed til Alba og beskyttertrang, som jeg har med dyrene. Jeg har det ikke med de andre. Dem elsker jeg også, men det er ikke sådan. De kan godt klare sig selv. Jeg har det meget sådan, uha, der må virkelig ikke ske hende noget, fortæller Linse Kessler.

LÆS OGSÅ: Geggo: Derfor afslører vi ikke, hvad Mopper fejler

Alba giver os ro

Også oldemor Mopper er helt vild med Alba, og efter nyheden om Moppers sygdom har baby Alba betydet endnu mere for 'Familien fra Bryggen'.

- Hun er så dejlig. Og så vigtig. Især i den her tid, der er det jo en præmie, at hun findes. Helt vildt. Hun er så sød. Og de gør det pisse godt de to, siger Linse og refererer til baby Albas forældre, Geggo og Cengiz.

Alba er en rigtig lille glædesspreder for mormor Linse, der har svært ved ikke at komme i godt humør, når hun er sammen med sit smilende og glade barnebarn.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Geggo og Alba foreviget på Cengiz

- Så ligegyldigt hvor trist eller stresset man er, du ved, så falder man bare helt til ro, når Alba er der, fordi hun godkender ikke stress. Der er masser af tid, når man er Alba, ikke? siger Linse Kessler

I aftenens afsnit af 'Familien fra Bryggen' kom Linse ellers på lidt af en prøve, da hun skulle passe Alba for første gang. Det gik ikke helt som ventet, og stakkels Linse måtte hidkalde de bekymrede forældre, da Alba blev sulten. Det morede Mopper sig til gengæld meget over.

LÆS OGSÅ: Geggo afslører: Så mange børn skal vi have

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Geggos vilde forvandling

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.