Foto: Janus Nielsen

Line Sofie: Jeg var ved at dø af skræk

Der skete mystiske ting i svigerforældrenes hus, da Line Sofie Hansen overnattede der sammen med sønnen Victor.

Line Sofie Hansen fra 'Paradise Hotel' sæson fem fik for nyligt sit livs største forskrækkelse, da hun skulle passe svigerforældrenes hus sammen med sønnen Victor. Den tidligere paradiso skriver i et blogindlæg, hvordan hun midt om natten vågnede til noget af et chok, da det eftersigende spøger i svigerfamiliens hus.

- Jeg var lige ved at falde hen, da jeg pludselig vågner med et kæmpe chok. Musikken nedenunder var begyndt at spille, og jeg vidste, at manden ikke var hjemme endnu, så jeg blev mega bange. Alt var fuldstændig mørkt i huset. I mine tanker var der en morder nedenunder, som bare ventede på, jeg kom ned, så jeg kunne dø, skriver Line Sofie på bloggen,

LÆS OGSÅ: Line Sofie om tiden efter ‘Paradise’: Jeg fik en depression

Og det endte da også med, at Line Sofie måtte hente hjælp hos kæresten, da hun var bange for at se, hvad der var kilden til alt den støj.

- Jeg stod op af sengen og ringede til min kæreste helt panikslagen. Han var så sød og fortalte mig, hvor jeg skulle tænde lyset henne, og han ville være i røret hele tiden. Jeg får tændt lyset til trappen, og jeg går ned i gangen, mens jeg bare kan høre musikken blive højere og højere. Det var så nøjeren. Jeg finder så ud af, at det var en skide alarmradio, som var begyndt at spille højt musik præcis klokken 24.00.

Spøger i svigerforældrenes hus

Selvom Line Sofie var ved at dø af skræk, da hun passede svigerfamiliens hus, kommer det ikke som en overraskelse for Line Sofies kæreste. Han har før oplevet, at det spøger i huset.

- Det er ikke sket før, mens vi har været der. Mine tanker kørte bare rundt i hovedet. Da jeg endelig fik slukket lortet, løb jeg op på første salen igen og puttede mig helt tæt på Victor. Dagen efter fortæller min kæreste mig så, at han altid har følt, at det spøgte i huset. Nu glæder jeg mig da helt vildt til at flytte ind, skriver Line Sofie på bloggen.

Det er nemlig planen, at hun - sammen med kæresten og sønnen -  flytter ind i huset om nogle år, hvor de skal købe huset af svigerforældrene.

LÆS OGSÅ: Knust paradiso: Min kæreste gik fra mig

LÆS OGSÅ:’Paradise’-Sascha: Jeg genkendte ikke mig selv i ‘Paradise Hotel’

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.