Line Sofie: Jeg savner at være gravid
For halvandet år siden kom paradisoens søn til verden - nu savner hun tiden som gravid.
Den 1. november 2013 kom Line Sofie Hansens søn Victor til verden. Det var en stor dag for 'Paradise'-vinderen. Allerede et år efter fortalte hun dog Realityportalen.dk, at hun glædede sig til at blive gravid igen.
Dette har sidenhen ikke ændret sig, og Line Sofie ser tilbage på de ni måneders venten som en fantastisk tid.
- Nogle dage savner jeg virkelig at være gravid. Den der spænding af sommerfugle, man har i maven, fordi man ved, at man er i gang med at lave det smukkeste nogensinde, skriver paradisoen på sin blog og fortsætter:
- Det første spark er det vildeste i hele verden. Den følelse vil jeg aldrig glemme. Det skal I glæde jer til - dem af jer, som venter en lille ny.
LÆS OGSÅ: Line Sofie om tiden efter ‘Paradise': Jeg fik en depression
Gravid igen
Line Sofie erkender også, at der er nogle ulemper ved at være gravid. Blandt andet at det er hårdt for ryggen med de mange ekstra kilo. Hun håber dog på, at fremtiden vil byde på endnu en graviditet.
- Jeg vil med glæde gøre det igen. Og det kommer forhåbentlig også til at ske i den nærmeste fremtid. Men lige nu passer det ikke helt ind i vores planer derhjemme, slutter Line Sofie.
LÆS OGSÅ: Line Sofie: Mine læsere hjælper mig
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.