Lene Beier klar til 'Sommerdrømme': Det bliver godt

Lene Beier er klar til et nyt vært-kapitel i sin karriere.

Lene Beier kan nu udvide sit allerede lange tv-CV. Tv-darlingen bliver nemlig vært, når fjerde sæson af 'Sommerdrømme' får premiere onsdag 8. marts på TV 2.

– Jeg er megaglad for, at jeg har fået tilbuddet. Det bliver en rigtig god sæson, og det er et virkelig godt cast, fortæller den 45-årige erfarne tv-vært.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens svære valg: Er jeg en dårlig mor?

Programrækken, hvor fire par dyster om at give hver deres sommerhus den flotteste makeover, blev optaget tilbage i sensommeren, og Lene glæder sig derfor til snart at se resultatet. 'Landmand søger kærlighed'-værten erstatter Pelle Emil Hebsgaard, der har været vært på programmet de seneste tre år, men som denne gang havde en fyldt kalender.

– Jeg er taknemmelig over at få lov til at tage over, nu hvor Pelle ikke kunne mere, forklarer Lene.

LÆS OGSÅ: Op til retssag: Robert Hansen er forsvundet

Da HER&NU fanger tv-værten befinder hun sig på skiferie i Østrig sammen med sin mand Anders og parrets to sønner Arthur, 13, og Otto, 11.

– Otto har lige brækket skulderen. Han kørte alt for hurtigt på ski og styrtede. Heldigvis er det ikke noget kompliceret brud, lyder det fra Lene.

Lene og Anders Beier er her fotograferet med de to sønner, Arthur og Otto, tilbage i 2019. (Foto: Henrik R. Petersen )
Lene og Anders Beier er her fotograferet med de to sønner, Arthur og Otto, tilbage i 2019. (Foto: Henrik R. Petersen )

LÆS OGSÅ: Realitydeltager skal i fængsel: Dømt i alvorlig voldssag