Lea Kesslers VILDE fødselsdag: Mikkel har gjort det godt
Mikkel Kessler har sørget for at fejre sin kone ekstra godt hele ugen. Geggo og Cengiz har der til gengæld ingen lykønskninger været fra.
Til daglig gør Lea Hvidt Kessler sig som blogger, og snart er hun også at finde i en ny programserie på Xee. Her rejser hun Afrika tyndt med ægtemanden, bokseren Mikkel Kessler, og deres tre børn: Romeo på fem år, Rosa-Lia på fire og lille Helios på et halvt år.
Den glade familie har da også sørget for at fejre mor Lea med manér, da hun i torsdags fyldte 31 år. For hjemme hos familien Kessler holdes der for tiden ikke bare fødselsDAG, men fødselsdagsUGE.
- Det er blevet et kæmpe show, lød det fra en grinende Lea Kessler til Realityportalen, da hun sammen med venner var mødt op til 'Vild med dans' for at støtte sin mand, Mikkel Kessler.
LÆS OGSÅ: Jens Werner åbner op om ulykke: Derfor græd jeg i aften
- Der var så mange, der skulle have fødselsdagsuger, så det tænkte jeg: “Det vil jeg da også prøve!”. Mikkel tog den sgu til sig, så jeg har fået blomster hver dag, jeg har faktisk også fået blomster i dag sendt med posten, fordi han har været væk hele dagen. Han har gjort det overraskende godt, fortalte den nu 31-årige blogger.
Mikkel Kessler selv indrømmede gerne, at han var lidt forvirret over, hvad en sådan "fødselsdagsuge" var for noget, men at han selvfølgelig ikke er bleg for at kurtisere sin smukke kone, når lejligheden byder sig.
- Hun snakkede om den fødselsdagsuge, det ved jeg ikke, hvad er for noget, så må hun få blomster til hver dag og resten af hele ugen, så det har hun fået, grinede den tidligere bokseverdensmester.
LÆS OGSÅ: Midt i stor familiestrid: Mikkel og Lea udfordrer Geggo og Linse
Uden Geggo og Cengiz
Selv om blomster hver dag i en uge må siges at være en grundig fødselsdagsfejring, så skulle selve fødselsdagen i torsdags da også markeres.
- Det var helt stille og roligt. Vi var ude sammen første del af dagen, og om aftenen så var det bare med min familie, så meget stille og roligt, fortalte Lea.
Også Mikkel havde en dejlig dag med sin kone i centrum.
- Det var helt fantastisk, det kørte som det skulle, dejligt med ungerne, og vi havde det perfekt, lød det fra en glad Mikkel.
AFSLØRING! Kesslers vilde rekordløn: Tjener kassen på ‘Vild med dans’
Fødselsdagsugen har altså været uden besøg fra Mikkels familie, og da slet ikke 'Familien fra Bryggen'-stjernerne, Mikkels niece Geggo og hendes mand Cengiz, som Lea og Mikkel stadig ikke er på god fod med.
- Det taler vi slet ikke om, var Leas eneste kommentar til den sag.
Flere overraskelser i vente?
Mens Mikkel fik lov at være lidt i centrum i fredagen til Leas fødselsdagsuge, hvor han sikrede sig overlevelse i 'Vild med dans' med dansepartneren Mille Funk, så kunne noget tyde på, at i morgen igen kommer til at handle om Lea.
LÆS OGSÅ: Cengiz og Geggo uenige om barn nummer to
Den gode Mikkel Kessler har nemlig muligvis flere tricks i ærmet til sin kone, inden hendes fødselsdagsuge slutter i morgen.
- Det kan jeg ikke udtale mig om, det må hun jo ikke læse, så det kan jeg ikke udtale mig om, grinede Mikkel kryptisk, da Realityportalen spurgte ham, om fødselsdagsfejringen fortsatte.
Som Mikkels dansepartner Mille Funk rigtigt påpegede, så skal søndagen gå med dansetræning, så mon ikke det er i dag, Mikkel skruer den sidste charme på til sin kones fødselsdagsuge. Om ikke andet er Lea i hvert fald garanteret en fin buket blomster.
LÆS OGSÅ: Linse afviser kold luft mellem hende og Mikkel Kessler
Lea slog i mandags et billede op med de blomster, der indledte hendes fødselsdagsuge
LÆS OGSÅ: Geggo om uvenskab: Mikkel og Lea vil ikke tale med os
SE BILLEDET: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne viser ny, vild tatovering frem