Lasse efter exit: Svært at være den stærke
Vilje, fighterinstinkt og styrke er ikke kvaliteter, der gør det lettere at vinde 'Robinson'. Tværtimod.
Endnu engang måtte en 'Robinson'-deltager forlade årets ekspedition, fordi personen var for stærk. Selvom Lasse Maibomm Mortensen gerne var blevet i spillet, så vidste han, at risikoen for at ryge hjem var stor.
- Det er svært at være den stærke uden at komme i fare. Det ved alle. De svage vil til enhver tid prøve at skille sig af med dem, som de ser stærkere end sig selv, fordi de dermed kommer til at stå bedre. Sådan er spillet, og det var jeg godt klar over fra start, siger Lasse til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Friis efter exit: Jeg var naiv
Har tilgivet sin gruppe
Lisa, Løcke, Trine, Stina og Lasse kunne smide den anden gruppe ud én efter én. Hvis de ville. Men sådan gik det som bekendt ikke, da Lasses gruppe valgte at gå imod ham.
- Jeg havde forberedt mig på, at det kunne ske, fordi jeg stod alene, og så var jeg en stor trussel for mange. Men jeg havde samtidig håbet på, at de ikke ville gå imod mig, siger han og tilføjer:
- Jeg har tilgivet min gruppe. Jeg har sagt, at jeg sagtens kan forstå, de gjorde, som de gjorde. Jeg ville, måske, selv have gjort det samme, hvis jeg havde muligheden.
Selvom det ikke var sjovt at forlade 'Robinson', så mindes Lasse opholdet som en fed oplevelse, hvor han fik prøvet sine grænser af og lært nye sider af sig selv at kende.
- Jeg er skuffet over mig selv i forhold til, hvor dårlig jeg er til at håndtere kedsomhed. Det var helt klart min svaghed på øen, fortæller Lasse, der tabte otte kilo i den tid, han var på øen.
LÆS OGSÅ: Mikkel forlod 'Robinson': Skulle have håndteret det anderledes
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.