Jack (Foto: TV 2)

'Landmand' vender tilbage: Vil finde en kvinde

Igår rullede sidste afsnit af 'Landmand søger kærlighed' over skærmen. Det er allerede slået fast, at der næste år kommer en syvende sæson af det populære dating-program.

Næste år kan vi igen være med i jagten på én at dele livet med, når dating-programmet 'Landmand søger kærlighed' vender tilbage til skærmene. Det kunne Lene Beier afslutningsvist fortælle, da dette års sæson sluttede tirsdag aften. Lene Beier bliver igen vært på programmet.

Allerede nu søger TV 2  deltagere, og noget tyder på, at der måske kan komme et lille tvist i den syvende sæson. I hvert fald påminder Lene Beier seerne om, at en landmand ikke nødvendigvis behøver at være en mand, da hun opfordrer single-landmænd til at ansøge om at medvirke i jagten på kærligheden.

LÆS OGSÅ: Dramatisk sæsonafslutning: Nu siger Lene Beier undskyld  

- Vi justerer og optimerer vores programmer hvert eneste år, så de bliver endnu bedre – men i år sætter vi alt ind på at forsøge at finde en kvinde. Vi har prøvet det mange gange før, men i år håber vi virkelig, at det kan lykkes, siger programmets redaktør, Mads Volck, til TV 2. 

Er du landmand eller kvinde, og søger du kærligheden? Så kan du her se, hvordan du får chancen for at medvirke i programmet.