'Kurs mod fjerne kyster'-Emil og kæresten flytter sammen
Beha-sønnen har brugt sin tid hjemme på at istandsætte hus til ham og Louise.
Da 'Kurs mod fjerne kyster'-familien vendte hjem med skibet Havana i sommer, kunne de to ældste af Mikkel Behas sønner, Emil og Theis, fortælle, at de havde fået kærester undervejs. Formentlig til stor ærgrelse for de mange yngre kvindelige fans, som har slugt programmerne om den fotogene sejlerfamilie.
Nysgerrigheden om de to ungersvendes udkårne var stor, men Emil og Theis var ganske fåmælte om kvindernes identitet.
– Vi mødte dem på båden. De er hjemmefra, sagde de dengang.
LÆS OGSÅ: 'Kurs mod fjerne kyster’-Emil scorede kæresten på mail
Flytter i kolonihavehus
Få måneder senere var de to knægte dog klar til at præsentere deres kærester, Louise og Ida, for offentligheden for første gang, da de mødte op sammen på den røde løber til Danish Music Awards i november.
Ældstesønnen Emil, 26, har siden sin landgang i sommer brugt tiden i familiens gamle kolonihavehus, som han er ved at sætte i stand med et ganske særligt formål for øje.
– Vi er ved at renovere vores gamle kolonihavehus, så mig og min kæreste, Louise, kan flytte ind, fortæller sømanden.
Artiklen er oprindeligt bragt i Her&NU.
LÆS OGSÅ: Mikkel Beha inviterede svigerdøtrene til jul
LÆS OGSÅ: Emil Beha: Jeg føler mig som turist i min egen by
LÆS OGSÅ: Pengene strømmer ind hos Mikkel Beha
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.