Kultsanger æret af burgerkæde

Burgerkæden White Castle hylder den excentriske sanger Alice Cooper med optagelse i Craver Hall of Fame.

Den excentriske mand med det kvindelige fornavn, sangeren Alice Cooper, er blevet tildelt en spøjs ærestitlen. Som vild fan af fastfood, og i særdeleshed snaskede burgere fra restaurantkæden White Castle, er Cooper nu blevet optaget i 'Craver Hall of Fame'.

Cooper var eksklusivt inviteret ind til White Castles hovedkvarter i Columbus, Ohio, i USA til reception, og han var meget beæret over titlen, fortæller Female First.

- Jeg er sikker på, at alle de andre rock'n'roll'ere er dybt misundelige over denne ære, sagde han til de 250 eksklusivt inviterede til overrækkelsen.

LÆS OGSÅ: Ulrich Thomsen: Sådan bliver jeg Richardo

Langt kærlighedsforhold

Optagelsen i Craver Hall of Fame vakte barndomsminderne frem hos sangeren:

- Jeg husker, at jeg delte White Castle-hamburgere med min far, erindrede han om barndomsepisoderne, der startede hans livslange kærlighedsforhold til burgerkæden.

Inden overrækkelsen af hædersbeviset greb Cooper spontant mikrofonen og sang sit hitnummer 'No More Mr. Nice Guy' fra 1973-albummet 'Billion Dollar Babies.'

Kun 170 mennesker er hædersmedlemmer af White Castles Craver Hall of Fame. I 2011 blev sangeren i øvrigt optaget i 'The Rock and Roll Hall of Fame'.

LÆS OGSÅ: Chokerende detaljer om Bullocks stalkerangreb

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.