Kristian Bech gjorde det surt for sig selv: Mit livs form

Kristian Bech har forberedt sig godt til sin deltagelse i TV2-programmet 'Korpset'.

I 12 år var Kristian Bech politiassistent, før han i 2015 sagde jobbet op for at forfølge en karriere som tv-vært på programmet 'Eftersøgt - med Kristian Bech'. Netop nu er han aktuel i TV 2's benhårde program 'Korpset'.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborgs vilde forvandling

Artiklen fortsætter under videoen, hvor pigerne fra 'Bachelor' er til 'Vild med dans'...

– Det var nemt, men grænseoverskridende at sige ja. Jeg var slet ikke fysisk klar, men jeg kunne mærke, at jeg havde sindssygt meget lyst, mindes Kristian, da HER&NU møder ham på Amager, hvor han sammen med sin familie flyttede til i vinters.

Artiklen fortsætter under billedet...

Benhård træning

For den forhenværende politibetjent har det aldrig været en mulighed at gøre noget halvt eller at give op.

Så da han takkede ja til at deltage, fire måneder inden optagelserne til programmet begyndte, gik han i gang med forberedelserne.

LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’-stjerne afslører vildt vægttab

– Jeg købte en vest på ti kilo, som jeg gik rundt med nærmest hele tiden, og så meldte jeg mig ind i et crossfitcenter og aftalte med min kone, at træningen ville komme i første række i en periode, husker den 46-årige tv-vært, der er gift med politiassistenten Maria og har døtrene Lillie, Viola og Vega.

Artiklen fortsætter under billedet...

Han trænede seks gange om ugen og varierede mellem crossfit, cykling, løb, gang og svømning, mens han tog iskolde brusebade og gik i vandet i en sø for derefter at løbe gennemblødt hjem.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-par er sammen igen

– Jeg prøvede generelt bare at gøre tingene så sure for mig selv som muligt. Jeg havde det sådan: Jeg skal ikke møde op og føle, at jeg ikke havde gjort alt, hvad jeg overhovedet kunne, fortæller Kristian, der inden start ikke kunne løbe tre kilometer, men endte med at være i sit livs form.

Da han kunne vende hjem fra 'Korpset', havde han tabt seks kilo, slidt huden af på samtlige fingre og mistet flere tånegle. Men også mentalt var han påvirket.

LÆS OGSÅ: Thomas skrev til ‘Bachelor’-Mette: Han skylder en dans

– Det vildeste var faktisk, at jeg de efterfølgende to uger spiste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af. Jeg vågnede om natten og gik op og spiste.Min hjerne var i alarmberedskab, og den kunne simpelthen ikke forstå, at maden ikke ville forsvinde, forklarer tv-værten.

Perfektionist

Siden programmets optagelser i oktober har han kæmpet med en overbelastningsskade i baglåret.

– Det går bedre nu, men det har selvfølgelig haft nogle konsekvenser, og det vidste jeg også godt, var risikoen ved at melde sig. Jeg har altid været én, der har givet mig 100 % og ønsket, at tingene skulle være perfekte. Det er også fint nok, men jeg lærte, at det ikke altid kan lade sig gøre. Nogle gange er 80 % også godt nok, slår han fast.