Det forelskede par (Foto: Getty Images)

Kris Jenner hjælper Rob med at få formue for bryllup

Kris Jenner står i spidsen for forhandlingerne omkring Rob og Blac Chynas bryllup.

Da Rob Kardashian friede til Blac Chyna for et par måneder siden, var der ingen i Kardashian-familien, der vidste det på forhånd. De måtte læse om frieriet på diverse medier, og Blac Chynas mor var ude med riven og sagde, at de ikke engang ville blive inviteret til brylluppet.

Nu lader det dog til, at Rob og Blac Chyna har taget Kardashian-familien til nåde. Kris Jenner har i hvert fald fået lov til at planlægge brylluppet, så parret kan få mest muligt ud af det rent økonomisk. Det skriver TMZ.

Tidligere har parret været meget private omkring deres forhold, men nu har de lavet en aftale om deres egen reality-serie, som følger graviditeten. Brylluppet er dog ikke en del af aftalen, og det skyldes ifølge TMZ, at Rob og Blac Chyna har fået blod på tanden og vil tjene mest muligt på tv-udgaven af deres bryllup.

LÆS OGSÅ: Blac Chyna viser Kardashian-baby frem

LÆS OGSÅ: VILD rygte: Khloé Kardashian er gravid, og Scott er faren?

Her er de eftersigende blevet inspireret af Kim Kardashians bryllup med Kris Humphries, som hun tjente flere millioner dollars på. Og selvom de godt ved, at de ikke får lige så mange penge som søsteren, så skulle Rob og Chyna insistere på op mod en million dollars for rettighederne til at filme brylluppet.

Og netop derfor har de fået Kris Jenner ombord i planlægningen og forhandlingen, for der er ingen, der kan presse penge ud af en tv-begivenhed som Kardashian-moren.

LÆS OGSÅ: Kommende Kardashian-kone tager navnet for penge

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.