'Kongerne'-stjerne har fundet kærligheden
Den royale realitydeltager er igen væk fra singlemarkedet.
Glenn 'Zebra' Sander er en glad mand for tiden. Realitydeltageren, der medvirkede i Kanal 5-serien 'Kongerne', har nemlig fundet sig en kæreste. Det afslører han lykkeligt over for Realityportalen.dk.
Glenns nye kærlighed hedder Nanna, og de begyndte at skrive sammen på Tinder sidste sommer. Det blev dog aldrig til mere end det, før de genoptog kontakten tilbage i januar - og det er Glenn glad for.
- Det, jeg godt kan lide ved Nanna, er den kemi, som vi har. Vi kan være os selv, og vi nyder hver dag. Vi er på meget kort tid kommet meget tæt på hinanden, og vi har hurtigt lært hinanden at kende på mange punkter, fortæller Glenn til Realityportalen.dk.
- Nanna er skide kærlig og betænksom, og hun er god til at sætte ord på sine følelser. Hun tænder mig nemt uden egentlig at gøre noget, og det er et kæmpe plus, fortsætter han med et grin.
LÆS OGSÅ: Reality-deltager i sorg: Gravid kæreste har mistet barnet
Flytter sammen
Nanna og Glenn har mere eller mindre boet sammen, siden de først mødte hinanden midt i januar. Og inden længe får de permanent det samme tag over hovedet.
- Jeg har jo købt mit eget hus, men da jeg jo nærmest bor ved Nanna, så har jeg faktisk sat mit hus til leje i mandags. Så nu håber jeg bare, at jeg får en lejer, så jeg ikke også har den udgift, fortæller Glenn, der indtil videre har været glad for at bo med Nanna.
- Det er gået godt. Man har nogle uoverensstemmelser engang i mellem, men det får man jo, når man går op og ned ad hinanden. Men vi fungere godt sammen i hverdagen, og i går kom der lige tre hvalpe ind i familien. Så det hele er skide hyggeligt.
LÆS OGSÅ: Efter abort: Nu er ‘Kongerne’-stjerne single
Droppede tidligere flirt
Glenn skulle træffe et valg, inden han første gang skulle møde Nanna. På daværende tidspunkt havde han nemlig gang i andre piger, og han skulle derfor træffe et valg om, hvem han ville have en fremtid med. Og han føler sig sikker på, at han valgte rigtigt.
- Jeg havde lidt en flirt på Sjælland, faktisk også en tidligere kæreste, men min hverdag - og specielt ikke min økonomi - holder ikke til et langdistance forhold. Så jeg droppede hende og valgte så at ses med Nanna.
- Nanna ville ikke mødes, hvis jeg havde noget med andre, hvilket er fuldt ud forståeligt. Så jeg droppede de andre, og det har jeg bestemt ikke fortrudt, fastslår Glenn, der glæder sig til fremtiden.
Se flere billeder af Glenn og Nanna i galleriet over artiklen.
I 'Kongerne' fortalte Glenn, hvordan man scorer piger - og hvordan man i hvert fald ikke gør. Det kan du se i klippet herunder:
LÆS OGSÅ: ‘Kongerne’-Kia viser maven frem: Det er ikke helt gået op for os endnu
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.