Kommer der mere 'Riising og mor'? Jacob Riising giver status

Jacob Riising får stadig henvendelser omkring programmet med sin mor, og han er ikke afvisende for mere tv med mor.

'På rejse med Riising og mor' blev et særdeles populært tv-program på DR1, særligt fordi mor Britas ærlighed og umiddelbarhed skinnede igennem i programmerne. Derudover lå der et dybere emne bag programmet - nemlig at dyrke tiden generationerne imellem.

Ifølge Jacob Riising er der ikke umiddelbart flere programmer undervejs.

- Hun vil gerne. Det er lidt mig, der har holdt lidt i bremsen for det projekt. Jeg synes, det var enormt ægte og et vigtigt program at fortæller om generationer imellem. Den dag i dag oplever jeg stadig masser af mennesker, der skriver tak for programmerne, og at de har været afsted med deres far eller mor, fordi de blev inspireret til at lave noget med deres forældre eller voksne børn. Nu har vi rejst jorden rundt næsten to gange, og præmissen var, at vi skulle lære hinanden at kende endnu bedre, og så er det nok med to sæsoner, for så vil ægtheden gå af det, hvis vi sagde, ”nu skal vi lige lære hinanden lidt bedre at kende”, fortæller Jacob Riising til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Jesper Skibby sunget ud af 'Stjerner i trøjen': Jeg var ved at tude

Fordi setuppet med mor og søn var så populært, har Jacob Riising forsøgt at tænke andre programmer igennem, hvor det kunne give mening.

- Vi tænkte på, om man kunne lave andre ting, men de idéer, der kom op, var lidt søgt. Det lugtede lidt af, at seerne godt kunne lide os, og derfor skulle vi på en eller anden måde malke den en gang til, fortæller Jacob Riising fortsat.

LÆS OGSÅ: Didde åbner op: Jeg har fået en depression

Det er dog blevet til en tv-promo, og selvom mor Riising var klar på mere tv, så måtte Jacob Riising trække i land.

- Der er i andre lande lavet lignende programmer, hvor der er andre damer med, så ham sønnen har tre gamle damer, han skal skubbe ud fra en flyvemaskine eller sådan, fortæller Jacob Riising og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Efter operationen: Melvin Kakooza giver første status

- Vi lavede så et prøveprogram med min mors to barndomsveninder i Bon Bon Land. Min mor var SÅ irriterende i det, for hun var lige pludselig verdens klogeste inden for at lave fjernsyn, så hun kunne lige forklare, hvordan mikrofonen virkede, og hvordan man skulle stå. Hun var blevet for irriterende og bevist om tv, så vi holder lige en pause. Af forskellige årsager virkede det ikke ægte og det blev for konstrueret, så det blev aldrig til noget med den idé.

LÆS OGSÅ: Sportsmanden Jesper Skibby indrømmer: Jeg havde fordomme overfor reality-stjerner

Jacob Riising ved heller ikke, om han er klar på endnu en tur, hvor han skal dele arbejdsplads med sin mor.

- Samtidig slog det mig, hvordan det ville være at rejse jorden rundt med min mor og hendes to veninder. Det var jeg sgu ikke helt klar på. For selvom det er mega fedt, så skal man også lige tænke den færdig – forestil dig at have din mor med på arbejde hver evig eneste dag i meget lang tid. Det er jo arbejde, så det svarer til, hvis man er frisør eller tandlæge og have sin mor stående lige ved siden af et helt døgn, det er virkelig noget andet end at gå til børnefødselsdag med sine forældre. Man oplever dem på en helt anden måde, fortæller Jacob Riising, der kan forsikre, at mor Brita har det godt, selvom de savner at ses.

- Jeg har selvfølgelig ikke set hende så meget på grund af corona, men så snakker vi i telefon, og så har vi gået nogle ture sammen, afslutter den aktuelle vært på Kanal 5 programmet 'Stjerner i trøjen'.

LÆS OGSÅ: Mai Manniche fritaget for COVID-19 pas

Værterne Dar Salim og Jacob Riising (Foto: Per Arnesen)