Kommende paradiso går i storebrors fodspor

Camilla, der er søster til Jacob Affe fra 'Paradise Hotel 8', tjekker ind i denne sæson.

Kasper Birch, 'Ulvens' lillebror, er ikke den eneste, der har valgt at indtage 'Paradise Hotel' som det andet familiemedlem i rækken.

Jacob Affe, der var med i sæson 8 af det populære program, har nemlig afsløret, at hans søster, Camilla, tjekker ind i dette års 'Paradise Hotel'. 18-årige Camilla har derfor fået et godt råd med på vejen.

- Jeg sagde, at hun skulle kunne se sig selv i øjnene hele vejen igennem, Og at hun ikke må glemme sine rigtige venner, da det er dem, man altid kan regne med. Men det vigtigste af alt er, at hun skal nyde hvert sekund og bare være sig selv, siger Jacob til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Lesbisk kærlighed: Forholdet holdt ikke

Støtter sin søster

Camilla er lillesøster til Jacob Affe, som deltog i 'Paradise Hotel' sæson 8. Her ses hun sammen med kollegaen Sander. (Foto: Bjørn Hvidsteen)

Jacob er ikke i tvivl om, at Camilla skal ned at have sit livs oplevelse i de fantastiske omgivelser i Mexico. Men det er ikke Jacobs skyld, at søsteren bliver en del af 'Paradise'.

- Jeg synes ikke, at jeg har påvirket hende til at deltage. Nok nærmere det modsatte, da jeg var mere fan af, at hun skulle passe sin skole, og fordi man hurtigt kan blive lidt for glad for realitylivet, fortæller han og fortsætter:

- Men samtidig kunne jeg godt forstå, at hun gerne ville deltage. Nu hvor hun skal være med, så støtter jeg hende selvfølgelig og har sagt, at det bliver en oplevelse, som hun aldrig kommer til at glemme, og hun skal nyde det hele, fordi det er en unik oplevelse, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Falske 'Paradise'-profiler ærger deltagerne

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser