Knust Joy: Min hund er syg
Triste nyheder hos 'Mig og min mor'-stjernen Joy. Hunden Lucas er blevet alvorligt syg, og både mor Mia og Joy er hårdt ramt.
Det er en særdeles trist dag for Joy. Hendes elskede hund Lucas er blevet alvorligt syg, og hverken Joy eller dyrlægen kan sige, hvad han fejler. Joy har tidligere fået en del opmærksomhed på Facebook netop på grund af Lucas, fordi hun forsøgte at samle penge ind til at betale for medicin, da han var syg.
Lucas fik det meget dårligt sent i går aftes - og Joy beretter tydeligt oprevet på Facebook om hundens svækkede tilstand.
- Lucas reagerer ikke, når jeg taler til ham. Han vil ikke rejse sig, hans ben dirrer nogle gange, han vil ikke spise eller drikke. Og det startede sent igår. Og her til morgen er det ikke blevet bedre, skriver Joy.
LÆS OGSÅ: ‘Singleliv’-Mitchel: Gustavs bog sårede mig
Bange for at det er slut
- Kan bare ikke stoppe med at græde. Kan slet ikke kende min hund. Åh Lucas, håber ikke, det er alvorligt, skrev hun tidligere i dag, og efter at have været ved dyrlægen med den syge hund, er hun ikke blevet klogere.
- Dyrlægen kunne ikke finde ud af, hvad Lucas fejler. Han kunne godt se, at Lucas var fjern i øjnene, og hans temperatur er for lav. Så jeg skal observere ham resten af dagen og måle hans temperatur hver anden time. Og han sagde, jeg skulle lade Lucas sove, hvis det var det han ville. Jeg er jo sindssygt bange for, at han sover ind.
Ligeledes skriver mor Mia i en statusopdatering, at hun inderligt håber, at Lucas ikke forlader dem, og at de begge elsker ham meget højt.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.