Kim Kardashian overvejer rugemor

Kanye West og Kim Kardashian vil gerne have endnu et barn, men det er ikke helt nemt.

Kim Kardashian og Kanye West kæmper i øjeblikket en hård kamp for at lave en bror eller søster til lille North. Og i gårsdagens sæsonpremiere på ’Keeping Up With the Kardashians’ kan man se, HVOR hårdt de arbejder for det.

Det lykkelige par har allerede lille North, men de vil gerne have flere børn. (Foto: Instagram/Kimkardashian)

I afsnittet fortæller Kim, at parret har sex flere gange om dagen for at øge hendes chancer for at blive gravid. Indtil videre har det ikke været en succes, og derfor overvejer hun at tage en alternativ metode i brug.

Alt den sex giver nemlig hende humørsvingninger, og derfor indrømmer Kim, at hun overvejer at gøre brug af en rugemor.

- Jeg bliver måske nødt til at prøve med en rugemor, indrømmer Kim Kardashian i slutningen af afsnittet.

LÆS OGSÅ: Familien Kardashian dropper Bruce

 LÆS OGSÅ: Bruce Jenners kønsskifte: drømmer om at ligne sin steddatter

Kanye tvunget til sex under photoshoot

Den foretrukne udvej er dog stadig, at hun bliver gravid på naturligvis, og derfor afsløres det også i sæsonpremieren, at hun har sex flere gange dagligt med sin rapper-mand. Men det bliver ikke bare fortalt - det bliver også vist.

Kim hidkalder nemlig Kanye midt under et photoshoot, fordi hun har ægløsning, og så må de to ellers i gang med at lave en baby. Og Kims graviditetsplaner var i det hele taget omdrejningspunktet i seriens sæsonpremiere.

Allerede i starten af afsnittet ser man en episode, hvor Kim nægter at rejse sig, da hendes søstre kommer. I stedet bliver hun liggende i fem minutter, fordi hun netop har haft sex med Kanye, og ifølge lægerne er sædceller 10 minutter om at nå frem til ægget, så med egne ord er hun ved at marinere sig med mandens sæd.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se Kim Kardashians store forvandling

LÆS OGSÅ: Kim Kardashian i ny nøgen-skandale

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.