Kim fra 'Singleliv' har fået en kæreste

Vi havde ellers lige vænnet os til at se på den muskuløse single, men Kim Nielsen har netop meddelt på Facebook, at han har fundet sig en kæreste

Kim Nielsen er både kendt fra 'Dagens Mand' og 'Singleliv'. Men han er nok mest kendt for sin sunde og raske krop samt hans enorme glæde for blondiner.

Men nu er der kommet andre boller på suppen. Eks-singlen har nemlig fået en 21-årige laber blondine på krogen.

- Jeg er meget glad for hende, hun betyder meget for mig, siger Kim Nielsen til Realityportalen.dk

Parret mødte hinanden under lidt særlige omstændigheder.

Da den populære fyr nu har fået en kæreste, har han besluttet at forlade 'Singleliv'.

- Jeg skulle egentlig have lavet en sæson mere af 'Singleliv', men måtte sige nej, da jeg hellere vil være sammen med min kæreste, forklarer han.

Har fået egen lejlighed

Ud over, at Reality-hunken har fået sig en kæreste, så er han langt om længe rykket hjemmefra.

- Jeg er dog glad for, at min kæreste kan hjælpe med alle de praktiske ting, griner han.

Parret bor ikke sammen, men sover sammen hver eneste nat. Og selv om Kim Nielsen får hjælp af sin nye kæreste, så savner han stadig mors kødgryder.

- Det er meget svært at undvære mors mad, jeg lever stort set af rugbrød, medmindre, at kærsten lavet noget til mig, siger han.