Foto: TV 3

Kian efter Joaquins tilbagekomst: Jeg giver snart op

Efter to dage væk fra 'Paradise' får Joaquin en ny chance på hotellet - og det er den anden gruppe godt trætte af.

Det har ikke været helt nemt for den lille gruppe på 'Paradise Hotel', som lige nu består af Kian, Mathias, Caroline og Sandra. Fyrene har længe kæmpet for at få splittet den store gruppe ad, og da de i torsdags fik sendt Joaquin hjem, var de lykkelige.

Desværre varede lykken ikke længe, for i aften vendte Joaquin tilbage på hotellet.

- Jeg fatter simpelthen ikke, at han får lov til at komme ind igen. Det er simpelthen for meget. Vi splitter endelig den store gruppe ad og får endelig mulighed for at komme ovenpå igen. Fuck det her spil, jeg giver snart op, siger en frustreret Kian til Realityportalen.dk og tilføjer:

- Jeg tror, at det på daværende tidspunkt går op for mig på hotellet, at der simpelthen ikke kan være flere chancer at give fra spillets side for at få Joaquin ud, så jeg vender fokus tilbage på at losse Patrick hjem til Hvidovre.

LÆS OGSÅ: Joaquin ude af ‘Paradise’: Håber Michelle og Patrick vinder

Joaquin: Jeg er taknemmelig 

Mens den lille gruppe er godt trætte af, at Joaquin er vendt tilbage, er der glædesudbrud fra den store gruppe. Og Joaquin selv er da også overrasket over, at han får endnu en chance på hotellet.

- Jeg synes, at det helt surrealistisk, at de vil give mig en chance til og så allerede så hurtigt efter, at jeg er røget ud. Det er jeg taknemmelig for! Og sjovt at prøve at sætte de andre sammen udfra datingprofilerne. Jeg ramte dog ikke helt plet på dem alle sammen, desværre, siger Joaquin og tilføjer:

- Og så er det da irriterende, at jeg skal i duel med Kasper, da vi stadig spiller i samme gruppe. Men jeg går bare efter at nyde chancen igen og så med de fantastiske mennesker, der er tilbage inde på hotellet.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Olivia afslører: Sådan er mit og Krudtes forhold på hotellet

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.